Bøger / skønlitteratur / roman

Brevet fra Pave Nikolaj


Beskrivelse


I året 1450 bliver klerken Theodor fra Fyn udset til at være budbringer for paven til bispesædet i Grønland. Under store strabadser når han da også frem, men opdager at bosætterne nu er forvandlet til en flok grusomme og hedenske væsener.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. nov. 2000

af

af

Lars Aagaard

d. 15. nov. 2000

Velkomponeret civilisationsskildring fra midten af 1400 tallet, hvor vi følger den unge velvoksne klerk Theodor fra hans opvækst hos de gæstfri nonner i Dalum Kloster ved Odense via Nyborg til Bergen, hvorfra han udskibes med en frijsisk skipper til Østerbygden i fjordene bag den senere koloni Julianehåb i Sydgrønland. Paven har sendt en skrivelse til biskoppen i Nidaros, som det falder i Theodors lod at formidle. Ærindet er at finde nordboerne i Grønland, som der ikke har været forbindelse med i en menneskealder. Han finder dem, tillige med et par irske munke, og det er både dramatisk og forfærdeligt. Ærinde for forfatterens skønlitterære debut bliver så at give et bud på, hvordan mødet mellem kirken, nordboerne og de inuit, som er på vej nordfra, kunne have forløbet. Der er ingen tvivl om, at skildringen af inuits måde at tilpasse sig er forfatterens ærinde, på bekostning af kolonisatorernes afhængighed af Europa. Den varierede fortælleform kunne have fortjent en lettere tilgængelig sprogform med kortere sætninger og mere hjælp til de svære middelalder- og inuitbegreber. Opsætning og typografi er noget tæt, en større, illustreret opsætning ville have klædt historien og hjulpet en bredere læserkreds gennem en fantastisk historie. På grund af forfatterens store viden vil romanen have interesse for middelalder- og Grønlandsinteresserede.


Kristeligt dagblad

d. 19. juni 2001

af

af

Runa J. Kähler

d. 19. juni 2001