Biografisk roman om salmedigteren H. A. Brorson (1694-1764). Hesselholt har gennemgået et "righoldigt kildemateriale", hvilket afspejler sig i bogens troværdige tidsbillede. Det er hendes springbræt til at forestille sig hvad Brorson kan have tænkt, følt og ment. Romanen beskriver således både de historiske omstændigheder: enevælde, oplysningstid, Brorsonfamiliens præstetradition og pietismen. Og Brorsons sind: drømmende, fantaserende, skrøbeligt og følsomt. Den gamle biskop fremkalder inden i sig selv billeder fra sit liv siden barndommen. Billede efter billede afdækker hvordan han i opvækst, karriere og familie misforstår omgivelserne og selv bliver misforstået, reagerer psykosomatisk og præges af melankoli og ensomhedsfølelse. En sjælden gang føler han lykke. Ofte fører omstændighederne ham nærmest viljeløst gennem livet. Han møder ukendte og kendte samtidige: Holberg, Arne Magnusson og Ambrosius Stub. Sporadisk berøres hans salmer og kristne tro. Bogen er opbygget som forfatterens bog om Kingo, Gylden sol og sorte skyer (1996), dog mere psykologisk. Kingoromanens læsere vil også sluge nærværende. Derudover har Hesselholt skrevet tre børne- og ungdomsromaner.