Bøger / faglitteratur

Brug din knowhow! : brug din viden til handling


Beskrivelse


Bogen giver konkrete værktøjer der kan hjælpe med til at lære mere effektivt og skabe varige forandringer i ens liv, bl.a. gennem brug af Green light-tænkning.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. mar. 2009

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 4. mar. 2009

På overfladen er dette en bog til ledere, men målgruppen er bredere. Spørgsmålet: Hvorfor omsætter vi ikke alle de kloge og rigtige ting, vi lærer og hører på kurser og konferencer til handling, retter sig i virkeligheden til alle.

Ken Blanchard er en superguru i amerikansk ledelsesudvikling. Han har startet en række firmaer indenfor ledelsesudvikling og skriver eller redigerer en uendelig strøm af bøger om, hvordan man som leder får succes med forandringsprocesser. Her fortæller han sammen med en specialist i adfærdsændring, Paul J. Meyer, og en begavet formidler, Dick Ruhe, hvordan man kan sikre, at ens nye ideer og viden kan omsættes i handling. Han diagnosticerer problemet og udkrystalliserer tre hovedårsager til, at vi ikke omsætter indlysende ny viden til handlinger. Informationsoverflod, negativ filtrering og manglende opfølgning. Bogen er klar i mælet, og den gamle guru taler direkte til læserne, der dog skal bære over med hans sædvanlige lidt skingre stil.

Hvordan man sætter nye ideer igennem i praksis, er normalt ikke en del af beskrivelsen, når vi snakker lederudvikling. Derved adskiller denne bog sig fra så mange andre - også Blanchards egne.

Ledelsesguruen Ken Blanchard giver her en række gode råd til, hvordan man omsætter ny viden til praktisk handling.



Informationer og udgaver