Bøger / skønlitteratur / erhvervsskildringer

Brunkul : børster og baroner : en dokumentarisk roman om Danmark i 1940'erne


Beskrivelse


Dokumentarisk roman. I besættelsestiden kunne man tjene gode penge i brunkulslejerne og samtidig gå i skjul for en tid, hvis man havde brug for det. Martin er en driftig ung mand, som får skabt sig en formue på brunkul på Herningegnen, hvor det hårde slid får adspredelse med druk, kvinder og slagsmål.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. mar. 2012

af

af

Annemette Schønberg Johnsen

d. 16. mar. 2012

Historisk roman om et afsnit af Danmarks besættelsestid, som ud fra det lidt teknisk prægede omslag synes mest at henvende sig til lidt ældre mænd. Men kvinder kan sagtens læse den underholdende roman om besættelsen, livet på landet og iværksættere.

Ret ukendt forfatter med flere bøger bag sig. Her befinder vi os på Herning-egnen under den tyske besættelse, hvor de trange tider fik mange til at søge til brunkulslejerne. Her kunne man tjene gode penge og samtidig gå i ly for ekskoner, skattevæsen, tyskere og andre fjender. Hovedpersonen Martin prøver også lykken, det blev for surt ved landbruget, og virksomheden blomstrer i det jyske wild west, hvor druk, damer og hasard er adspredelse fra det hårde slid. Bogen er pænt udstyret, velskrevet, underholdende, virker gennemarbejdet i research og giver et detaljeret indblik i en afkrog af besættelseshistorien, man ikke så tit hører om.

Der findes nogle få ældre romaner om brunkulsarbejderne samt nogle biografier. Denne roman synes at være væsentligt mere vellykket end forfatterens forrige, og den kan formidles på linje med romaner af fx John Nehm, Knud Erik Pedersen, Villy Damstrup m.fl.

Historisk iværksætterroman om Martin, der tjener en formue på brunkul under den tyske besættelse. Beskrivelsen af nærmest wild west- tilstande på Herning-egnen er underholdende og sætter andre perspektiver på krigstiden end de mest kendte. Trods maskulint signalerende omslag henvender bogen sig til begge køn - også til dem, der holder af romaner om landbolivet.


Berlingske tidende

d. 23. apr. 2012

af

af

Niels Hourkjær

d. 23. apr. 2012


Weekendavisen

d. 13. apr. 2012

af

af

Arne Hardis

d. 13. apr. 2012


Kristeligt dagblad

d. 14. apr. 2012

af

af

Claus Grymer

d. 14. apr. 2012