Primært til lidt ældre mænd, og dem der holder af bøger om perioden. God typografi og mange kapitler.
Med sit nye værk har Simonsen (f. 1950) nu skrevet tre dokumentariske romaner om Danmark i 1940'erne. I tema og stil minder den meget om de to andre, Tørvekongen, 2008 og Brunkul, 2012, blot drejer det sig nu om støbning af bunkere, og handlingen foregår i det nordjyske. Den sympatiske Frede har haft en hård opvækst og drevet af pengenød har han som så mange andre søgt lykken i den nordjyske by Lyngkær for at støbe betonbunkere for tyskerne. Her tjener han gode penge, og samvittigheden er også i orden for arbejdet er jo godkendt af regeringen. Der går nærmest sport i at snyde de tyske bygherrer, og da Frede starter sin egen entreprenørvirksomhed kommer han til at tjene styrtende med penge. Da befrielsen kommer, er Frede en holden mand, men kan han omstille sig til de nye tider? Simonsen har endnu en gang begået en farverig fortælling, der lever i kraft af miljøskildringerne og det farverige persongalleri. Det er et sjældent set nuanceret billede af besættelsen, der bliver tegnet, hvor folk egentlig er glade for tyskerne og de penge, de bringer med. Det er underholdende, men det bliver aldrig for alvor spændende og vedkommende.
Der findes ikke rigtigt andre romaner om emnet, men stilen giver mindelser om fx Knud Erik Pedersen og Knud Sørensen.
Tankevækkende og underholdende roman, der dog mangler lidt bid og farlighed.