Bøger / faglitteratur

Bryd rammen : livet er for kort til kedelige præsentationer!


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. aug. 2012

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 28. aug. 2012

Målgruppen er alle som arbejder med at formidle viden og budskaber via en præsentation af den ene eller anden slags. Jeg forstiller mig også bogen nyttig til opgaver fra og med handelsskoleniveau.

Forfatteren, der har erfaring bl.a. fra ansættelser hos Vestas og B&O, skriver her en inspirationsbog om præsentationsteknik, hvor han opfordrer til at bryde de ofte kedelige rammer for en præsentation. Som bogen påpeger er det paradoksalt som vi oftest forbinder det sikre, det rutineprægede, det ofte kedelige og seriøse, med det at være professionel. Og at vi anser det mere løsslupne og anderledes, der måske endda er sjovt, både for formidler og tilhører, som useriøst. Bogen, der er interaktiv med netbaseret adgang til træningsvideoer, værktøjer og links, er delt i 3 naturlige trin for enhver præsentation. Det er 3 F'er: Forberedelse, fremstilling og fremlæggelse. Bogen virker forfriskende fornyende i et velfungerende mix af teori og praksis. Der er fx råd om at lave sine egne temaer i Powerpoint, og tips om at bruge sit kropssprog bevidst. For hvert kapitel er der henvisning til supplerende materiale på www.brydrammen.dk.

Om præsentationsteknik fx også Personlig gennemslagskraft : syv stærke vaner fra verdens bedste kommunikatører eller Bryd muren : en guide til kommunikation i modvind.

En praktisk orienteret værktøjsbog, der solidt supplerer emnet præsentationsteknik på de fleste biblioteker.