Bøger / faglitteratur / billedværker

Bus fra Bagdad


Beskrivelse


I tekst og fotografi berettes historien om 46 buschauffører, der alle har foretaget en meget lang rejse for at få et bedre liv. De fleste er rejst fra krig eller fattigdom, og mange har gældsat sig for at komme til Danmark, hvor de nu binder Københavns infrastruktur sammen.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. okt. 2012

af

af

Jette Landberg

d. 22. okt. 2012

For alle der interesserer sig for indvandrerdebatten og menneskene bag, idet man her får historierne om en række storkøbenhavnske buschauffører med anden etnisk baggrund. Vil naturligvis også blive studeret med interesse af alle de mange ansatte i busbranchen, en branche der om nogen har arbejdet med integration.

Fotografen Henrik Saxgren giver stemme til 30 buschauffører med anden etnisk baggrund. Hver chauffør portrætteres med et stort farvefoto sammen med familien, og på modsatte side står den enkeltes historie. Fælles for de fleste er, at de er glade for jobbet og stolte af det. De er vidt forskellige og kommer fra så forskellige steder som Polen, Burundi, Tyrkiet, Somalia, Indien og mange andre lande. Baggrunden er vidt forskellig, nogle er flygtninge, nogle er kommet hertil for at søge arbejde, og nogle er kommet pga. en kæreste. Saxgrens sigte med bogen er at underminere de fordomme, der så let opstår, når man omtaler immigranter som en gruppe, og det lykkes fint for ham. De dejlige fotos har også turneret som udstilling.

Saxgren har lavet fotobogen Krig og kærlighed, 2006, hvor han har portrætteret 253 immigranter fra hele Norden. Her koncentrerer han sig om en enkelt branche. En fotograf som Krass Clement tager fotos ofte med et socialrealistisk sigte, hos ham er det dog lige så ofte steder, der er i fokus, hos Saxgren fokuseres der på den menneskelige historie.

Et dejligt, menneskeligt indlæg i indvandrerdebatten. Både fotos og historier er fine portrætter.


Kunstmagasinet Janus

2013, nr. 1

af

af

Bjarke Regn Svendsen

2013, nr. 1