Også Hultbergs nye roman er af en kunstnerisk størrelsesorden, som man er uvant med på disse kanter. Egentlig fortæller den blot om hundrede skæbner fra byen Viborg og omegn, som han oplevededem i sin barndom og ungdom i 50'erne og 60'erne, men den udvider sig og bliver til et billede af eksistensen og vilkårene og mulighederne i den verden, vi lever i. Det er en meget illusionsløsbog, der med klinisk præcision afdækker den menneskelige lurvethed og usselhed. Det er ganske normale mennesker, bogen handler om, de ville måske gerne, men alt ender med døden. I den sidstehistorie er der et vist håb eller lyspunkt, som virker overraskende. Alligevel er det en roman, som man ikke kan komme uden om. Men det kan ikke skjules, at det er tung læsning.