Bøger / faglitteratur / erindringer

Cajsa Wargs opskrift på stuvet kvabbe
Rejsen til Rom


Beskrivelse


Den svenske forfatter Åke Nordell (1919-2000) fortæller i to erindringstekster om sit møde med lyrikeren Gunnar Ekelöf (1907-68) og den rejse, de sammen foretog til Rom i begyndelsen af 1950'erne.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. mar. 2013

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 13. mar. 2013

Nogle originale og sine steder meget humoristiske erindringsskitser, som nok især interesserede i litteraturhistorie vil få fuldt udbytte af.

Med denne lille bog får vi for første gang på dansk tekster af den svenske forfatter Åke Hodell (1919-2000), som bortset fra nogle radiospil i 1970'erne ellers ikke er blevet oversat. Hodell har skrevet nogle meget burleske og avantgardistiske digte og romaner. I disse to erindringstekster fra begyndelsen af 1950'erne fortæller Hodell i den første om, hvordan han lærte lyrikeren Gunnar Ekelöf at kende, og her er også gengivet Ekelöfs kommentarer til Hodells første digtsamling. I den anden fortæller Hodell om sin og Ekelöfs rejse til Rom, og især beskrivelsen af deres togrejse er kostelig læsning. Det er svært at forklare, hvorfor litteraten og oversætteren Mikkel Thykier og det erfarne forlag ikke opgiver kildeteksterne, men jeg formoder, at oversættelserne har udspring i det stockholmske Rönnells Antikvariats udgivelser fra henholdsvis 2001 og 2002.

Passager med den unge digters møde med et forfatterikon kan man også støde på i fx Thorkild Hansens dagbøger. Stemningen i den løsslupne rejseskildring kan endda meget let findes tilsvarende i fx Jurij Moskvitins bog om Henrik Stangerup. I Virkelighedsflugt fra 2010 finder vi i øvrigt Ekelöfs egen tekst om Cajsa Wargs kogebog.

Da bogens indhold hverken formidles i en bagsidetekst eller i en introduktion, har den et så eksklusivt tilsnit, at den retter sig mest mod de største biblioteker.


Standart

Årg. 27, nr. 2 (2013)

af

af

Dan Ringgaard

Årg. 27, nr. 2 (2013)