Canzoniere eller Sangenes bog (flere sprog)

Det er vel en kombination af litteraturhistoriske tilfældigheder og kulturelle præferencer, at Petrarca (1304-74) ikke herhjemme nyder en position på linie med klassikerne Homer og Virgil eller efterfølgerne Shakespeare, Voltaire og Goethe. Petrarca er kun sporadisk oversat, men foregriber både med sin "moderne" individuelle livsførelse (han rejste meget og hyldede både humanisme og gudstro) og med sine sonetter på "folkesproget" toscansk den efterfølgende europæiske renæssancelitteratur. Digtene i Canzoniere udgør et stort samlet lyrisk værk i stadig udvikling, som han skrev på hele livet. Værket består i denne fint forløste dobbeltsprogede italiensk-danske paralleludgave af digte i form af primært sonetter og ballader, der kredser om den formodentlig til lejligheden opfundne skønne Laura. Digtene kommer langt videre end kærlighedsdigtning i traditionel forstand. De er fyldt med referencer til samtidens tænkning, men er jo først og fremmest smuk poesi: "Der findes visse dyr hvis blik tør møde/Den stærke sol og uden at ta' skade,/Mens andre ikke tør møde lysvælds bade/Og ikke tør gå ud før aftenrøde;//..". Canzoniere er selvfølgelig en specialitet rettet mod en relativt kræsen målgruppe, men den er også et hovedværk i europæisk litteratur.

Læs hele vurderingen