Stor samlet udgave af EKMs digte siden debuten i 1969 i "Hvedekorn". Bogen er bygget op omvendt kronologisk i tiårssekvenser med de nyeste digtsamlinger forrest. I sit efterskrift beskriver Erik Skyum EKM som en altid indtryksåben, verdenssulten og menneskeklog poet, der er overset i litteraturhistorierne - måske fordi han ofte er udgivet på undergrundsforlag og først udkom "rigtigt" i 1976. EKM skriver med baggrund i sin faglige tilknytning til folkloristikken og antikkens poesi. Han benytter ofte de klassiske former i sin egen digtning: epigrammet og verssatiren, der passer fint ind i den underspillede humor, der næsten er på spil overalt, hvad enten han skriver politiske slagdigte som i 70'erne, naturdigte i 80'erne eller erotiske og surrealistiske prosadigte som i 90'er digtsamlingen Skoledage: "En munter drøm, en grinende rødhåret kvinde/med fyldige former, siddende på hug med vidt/skrævende ben. Hun kurer frem og tilbage på/gulvet, og ikke nok med det hun høvler!(...)Skrævende og hvislende går det frem og/tilbage, og hver gang hun nærmer sig, lyder det fra hendes skamlæber, der strutter som en lille rød højtalertragt: "Så er det Bramming...". Kedeligt er det ikke, og bogen vil være et must for biblioteker med læsere af nyere dansk lyrik.