Carl Johan Bernadotte

Else Moltke kendes og elskes af et stort personalhistorielæsende publikum, der også vil byde hendes Bernadotte-bog velkommen. Den har romanbiografiens karakter og bygger i udstrakt grad påforfatterindens læsning af samtidige memoirer, og biografier af epokens personer, idet man dog via litteraturlisten kan konstatere, at den nyere historieforskning ikke er blevet inddraget ifremstillingen, og man kommer uvilkårligt til at tænke på den nu ellers glemte Clara Tscudis biografier. Bernadotte er bogens helt, men selv om hans spaltede personlighed træder tydeligt frem, såidealiseres hans ærgerrighed bort fra de skyggesider, den vitterligt havde, og han opleves som den fattige dreng, der til sidst får kongeriget. Bogens scene er det kaotiske Europa omkring 1800, ogadskillige berømte navne inddrages i fremstillingen, Napoleon, madame de Récamier og madame de Staél, af hvilken sidste der tegnes et billede, som er stærkt romantiseret. Nyere forskning harkonstateret, at hendes had tilNapoleon mere skyldtes, at han ikke ville lade sig kommandere af hende end af flammende idealisme. Bogen bringer ikke noget af interesse for historikere, men den eren charmerende gammeldags 99.4-bog, der også i kraft af sin titelfigur vil få mange læsere. Typografien er forbilledligt tydelig, men illustrationerne få.

Læs hele vurderingen