How big, how blue, how beautiful
Florence + the Machine
Emneord
Minder om
Anmeldelser (2)
Undertoner
d. 20. juni 2016
af
af
Peter Krogh
d. 20. juni 2016
"På alle de foregående albums fra Spain, har omslagene været prydet af smukke kvinder. Silhuetter af skønhed, der ledsagede toner af slowcore. Denne gang er Joshua Haden selv på omslaget, stirrende på os fra et portræt malet i blå nuancer. Et omslag, der, som musikken, indikerer at denne gang er det personligt. Carolina er netop det. Et personligt vidnesbyrd fra en mand, der har mistet. Historier med afsæt i livet - det, der var, det, der er, og det, der kommer. Spain, og i særdeleshed Joshua Haden, har med Carolina atter fundet ind til nerven og det er, i sandhed, skønt at lægge ører til".
Information
d. 12. aug. 2016
af
af
Ralf Christensen
d. 12. aug. 2016
"Der [er noget] matter-of-fact over kvartetten Spains akustiske melankoli på deres nye album Carolina. Ledet af Josh Haden - søn af den store jazzkontrabassist Charlie Haden - der med sin tørre stemme og kantede fraseringer bibringer musikken en enkel overflade, som det tager nogle gennemlytninger at se igennem for at forstå skønheden i sangskrivningen. Men så er den der også. Denne gang giver Haden sin stemme til både nybyggere i 1875 og ofre for børskrakket i 1929 ... Carolina er måske tættest på Sufjan Stevens' Illinois-album Come On Feel uden at være lige så flyvsk og romantisk. I stedet har Carolina en spartansk æstetik, med langt mellem bordene og stolene, uden en blomsterdekoration i sigte, måske lige bortset fra en bårebuket. En fornemmelse af at Haden og bandet lader historiens byrder sive gennem sangene, ikke ulig - og dog stilistisk ulig - PJ Harveys to seneste plader, ikke mindst hendes krigsreportager".