Musik / rock

How big, how blue, how beautiful


Anmeldelser (6)


Gaffa [online]

d. 30. maj 2015

af

af

Michael José Gonzalez

d. 30. maj 2015

"How Big How Blue How Beautiful kommer vidt omkring, og der er skvulpende bølgegang i de brusende lydlandskaber, men der er en melodisk og næsten poppet ligefremhed i sangenes højtflyvende alvor og en piskende energi i det kompromisløst bredtfavnende udtryk, så man ikke har så mange andre muligheder end at lægge sig ned og overgive sig til disse 11 numre, der vitterligt er store, blå og meget smukke".


NME

d. 19. maj 2015

af

af

Leonie Cooper

d. 19. maj 2015

"Happily, moments of light far outweigh those of darkness. Closer `Mother' tempts Epworth back for one last job - a glossy Jefferson Airplane-style slice of blues with an unmistakable debt to `Screamadelica'-era Primal Scream's gospel psych. Overflowing with stately songwriting and lyrical craftsmanship, `How Big, How Blue, How Beautiful' makes for a restrained but joyful return, and a collection that will last long after Welch's broken bones are mended".


Jyllands-posten

d. 1. juni 2015

af

af

Anders Houmøller Thomsen

d. 1. juni 2015

"Det klinger af det bedste fra Tori Amos, for Florence Welch behersker sin unikke stemmes rige variationer. Titelnummeret "How Big, How Blue, How Beautiful" er et fornemt eksempel på, at hun har fået styr på sit rødglødende temperament og både kan underspille og give los i en mikstur af rock og pompøs orkesterpop".


Politiken

d. 1. juni 2015

af

af

Pernille Jensen

d. 1. juni 2015

"Der er stadig - for det meste - fuld skrald på Florence. Når hun ikke forfalder til apatisk stilstand".


Berlingske tidende

d. 31. maj 2015

af

af

Pernille Smith Larsen

d. 31. maj 2015

"Det er stadig Florence + the Machines modus operandi at vælte lytteren omkuld med store armbevægelser og symfonisk pop. Og på den engelske sangerindes album, »How Big, How Blue, How Beautiful« lykkes det da også. Stedvist ... Florence giver »less is more« -mantraet sjældent pote og hendes tiltag mod mere subtile udtryk ender med at gøre størstedelen af »How Big, How Blue, How Beautiful« til et fladt bekendtskab".


Information

d. 5. juni 2015

af

af

Ralf Christensen

d. 5. juni 2015

"Hun synger fra Samsons perspektiv til Delilah (PJ Harvey gjorde det modsatte). Og hun kan også se med sit tredje øje. Hun synger med en maskuliniseret stemmefordobling a la The Knife på »What Kind of Man«, inden sangen smadrer ud i en Joan Jett & The Blackhearts-agtig tramperock. Og hele pladen igennem galer hun af sine lungers fulde kraft. Florence Welch er alt for meget, og hendes nye, tredje Florence and The Machine-album How Big, How Blue, How Beautiful er en skamløs overdosis overvældende overdrivelse. Igen".