Marianne Larsens nyeste digtsamling består af tekster, nummereret fra 1-86. De 86 tekster er modne sansninger, nedslag og erindringer om at gribe chancen for at danse, ofte på trods, men ogsåved en åben undren eller en pludselig ny/urgammel sansning. Inden i den hud, der skiller ensomhed fra ensomhed, går en higen efter at 'blive som musik en gang imellem'. Det er, som altid hosMarianne Larsen, civilisationens u-menneskelighed, der skygger for enheden i 'menneskenes, dyrenes, planternes, stenenes, himlens ogjordens indre'. Denne utopiske drøm om samhørighed fortælles ikorte, enkle og alligevel overrumplende digte, ofte opsat som samtaler, sladderhistorier om at blive svimmel, som samlingens undertitel lyder. Der går igennem digtsamlingen en ro og en tro påmenneskeligt potentiale, som er sjælden i disse års kunstformer.