Tankevridende og udfordrende digtsamling for dig som er vant til at læse digte, som kender forfatterskabet, eller som godt ved at digte skal sanses mere, end de skal forstås.
Marianne Larsen (f. 1951) debuterede med digtsamlingen \Koncentrationer\ i 1971 og har skrevet mere end 40 digtsamlinger, romaner, børne- og ungdomsbøger. I 2013 skrev hun digtsamlingen Umulighedsportal - i ubestemt engangslys. Hendes nye digtsamling består af urimede digte, der indimellem kan ligne haiku-formen. Alle har titler. Her er vi med til en "Love-on", hvor "en kvinde danser/ med sine tolv nyvaskede håndklæder" og "en digter driver det urimede ved sig selv/ til det yderste og spilder det som sæbe på gulvet". Her er personlige refleksioner om pludselig at føle sig fremmed for det velkendte fx at tage strømper på, refleksioner fra en "særmandag" eller om at holde "privat sommersolhverv": "Først springer jeg i havet for bølgernes skyld/ når det er færdigt lander jeg på strandbredden/ for dens varme sands skyld...".
Dejlig digtsamling, der rummer mange personlige refleksioner, abstraktioner, minder og erindringer. Digte du skal sanse for at forstå, som i digtet "I byen tættest på havgus": "ansigtet med melankoli i energiske øjne vendt/ mod det muslingeformede blå/ strakt ud efter jeg ved ikke hvad.".
Jeg vil sammenligne med digtsamlinger af fx Peter Laugesen eller Pia Juul.