Musik / folkemusik

Château du Garage


Anmeldelser (1)


Roots zone

d. 27. apr. 2019

af

af

Nils Thorlund

d. 27. apr. 2019

"Det 10 medlemmer store svensk/dansk/belgiske orkester Spöket i Köket er med sit andet album ved at have fundet sin form. Den uortodokse sammensætning af strenge, bælg og blæsere med vokal garniture er afstemt afvekslende fra ret til ret i menuen. Råvarerne er traditionel, original og selvskabt musik fra det folkemusikalske køkken med delikat tilsætning af swing- og bigbandelementer. Umiddelbart er sammenstillingen af traditionerne fra fransk-canadiske Quebec og primært Sverige umage, men instrumenteringen og arrangementerne formår trods det at skabe en facetteret helhed i repertoiret. Egenkompositionerne af primært "chef de cuisine" Nisse Blomster bevæger sig frit mellem inspirationskilderne og er derved med til at samle billedet. Danske Jørgen Murers polka er nok det mest afstikkende indslag, men også forfriskende i sin muntert dansende lethed. Mads Kjøller-Henningsens fløjter skal fremhæves for at yde deres til at skabe køkkenspøgelsets særlige og personlige, men samlet set kollektivt skabte lydbillede. At Quebec-bandet La Bottine Souriante for allerede en del år siden var de første med et tilsvarende koncept, skal ikke fratage Spöket i Köket noget som helst".