Bøger / skønlitteratur til børn / pegebøger

Cirkus Kaninus


Beskrivelse


Pegebog med en kort tekst. Kaninen Kaninus optræder sammen med de andre dyr i cirkus. Ved at trække, skubbe og åbne flapper kan man se akrobater, musikere, jonglører og tryllekunstneren optræde.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2005

af

af

Inger Søndergaard

2005

Mange børn har siden år 2000 lært, grinet, bladret og læst sig gennem adskillige pegebøger med den lille kanin: Kaninus. De fleste af pegebøgerne har været uden flapper. Nu får børnene mulighed for et fornøjeligt gensyn med den farvestrålende kanin. Her er Kaninus i cirkus, og børnene kan gennem flapper og diverse velvalgte hive- og skubbeeffekter få Kaninus og de andre dyr til at optræde som cirkusartister. Ved at trække i og åbne flapper sparker hesten til bolden, musikken spiller, søløven og aben jonglerer, Kaninus går på line og laver akrobatik, papegøjen spræller, og der er også en tryllekunstner, løvetæmmer, kanonkonge og en elefantdomptør. Alt sammen livligt og kulørt illustreret i den sædvanlige stil for Ives Got, som tegner i en robust streg, der er muntert farvelagt og tegnet op med kraftig sort kontur. Teksten er ganske kort. Den beskriver med 7-10 ord pr. side navnene på dyrene, og hvad der sker. Der er fornøjeligt liv over hele historien, og børn fra omkring 1 1/2 år vil synes om at lege med den. Bogen er trykt i kraftigt pap, men i biblioteket vil den pga. flapper have en meget begrænset holdbarhed.


Kristeligt dagblad

d. 19. okt. 2005

af

af

Helene Moe

d. 19. okt. 2005



Informationer og udgaver