Bøger / faglitteratur / kogebøger


Beskrivelse


Klassiske retter fra "Frøken Jensens kogebog" illustreret med nostalgiske reklamer, plakater og madbilleder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Birgit Sloth

2006

I et flot layout præsenteres et udvalg af opskrifter fra Frøken Jensens kogebog, der er udkommet i mange udgaver og oplag siden den udkom for første gang i 1901. Bogen er revideret af de samme to redaktører, som står bag 6. og 7. udgave af den oprindelige kogebog. De senere år er der kommet forskellige mindre samlinger af Frøken Jensens opskrifter samlet om et tema som "påskemad", "sommermad" m.v. Også klassikerne er tidligere samlet af Bente Nissen Lundsgaard i Frøken Jensens klassikere i 2001. Denne nye udgivelse adskiller sig især ved illustrationerne, der er gamle forsider, reklamer, etiketter, anskuelsestavler, madbilleder m.v. Det er gode gengivelser, der giver bogen et nostalgiske præg. Men opskrifterne er stadig gode - og klassiske. I sammenligning med 5. udgave er der taget noget ud, men der er også tilføjelser som fx "grønne asparges" under afsnittet "Kogte asparges", samt en indledning om køkkenhygiejne. Ajourføringen virker fornuftig, og kogebogen kan erstatte tidligere udgaver, hvis der er behov for udskiftning.