Bogen er henvendt til ledere og mellemledere.
Forfatteren er psykolog og har benyttet coaching gennem mere end 20 år i private og offentlige virksomheder. Men det er en af hans pointer, at man ikke behøver en længere uddannelse for at agere som coach, det er nok at kende nogle teknikker og være et empatisk og nysgerrigt menneske. Bogen gør et stort nummer ud af afgrænsning og begrebsafklaring, og går herefter videre med at beskrive teknikker. Når det er coaching handler det selvfølgelig især om spørgeteknikker. Bogen kan kaperes af enhver motiveret og har karakter af en grundbog.
Der er tale om en 2. udgave, hvor nogle kapitler optræder præcis som i 1. udgave, mens andre er udvidet og opdateret. Endvidere er tilføjet 2 kapitler om henholdsvis livshjul og kønsforskelle i forbindelse med coaching. Coachinglitteraturen som sådan er jo vokset eksplosivt siden 1. udgave kom i 2007 og i denne store bølge hører bogen til de mere diskrete.
En klassisk coaching-bog, der sætter coachen i stand til via spørgsmål at få fokuspersonen til selv at finde løsning på sine problemer.