Polsk kærlighedsdrama om musikeren Wiktor, der i efterkrigstidens Polen søger efter musikere til hans folkemusikensemble. Han møder den karismatiske Zula, med den skønne stemme, og en skæbnesvanger kærlighedshistorie tager sin begyndelse.
Vi er i Polen i 1949. Wiktor leder efter sangerinder til sit folkemusikensemble og en dag synger Zula for ham. Hun er en karismatisk og temperamentsfuld ung kvinde med en fantastisk stemme, der passer perfekt til det fædrelandsvemodige musik ensemblet bl.a. optræder med. De forelsker sig, og i skyggen af en kold krig der langsomt spidser til, og et kommunistisk styre der vil omdanne Wiktors musik til statsstyret propaganda, får kærligheden og deres eksistensgrundlag svære kår.
Det er en flot og stemningsfuld film i sort-hvid med en allestedsnærværende musik, der hele tiden bliver en integreret del af historien, uden at det er en musical. Det er en langsom film der kræver en intellektuel investering af sin tilskuer og nogle vil nok falde fra undervejs. Dem der ikke gør, er til gengæld vidende til et moderne mesterværk. Nomineret til Oscar for bl.a. bedste film og fotografering og vinder af Guldpalmerne i Cannes for bedste instruktør.
Det er en film til det publikum der ved at fuldt udbytte kræver intellektuel investering og vil tiltrække samme målgruppe som fx Hesten fra Torino, om end Cold war trods alt er lettere tilgængelig.