Hesten fra Torino

Minimalistisk ungarsk sort/hvid film fra 2011, der primært er for de brugere, der holder af et meget eksperimenterende filmsprog, og for hvem en film på 2 1/2 time, hvor der i alt siges ca. 50 sætninger, ikke virker afskrækkende.

Den ungarske instruktør Béla Tarr har lavet en knap 2 1/2 time lang film om en enarmet mand, hans datter og deres hest. Hesten er gammel og træt og kan ikke klare at køre ind til byen mere, og derfor er den lille familie truet på deres levebrød. Vi følger familiens gøren og laden i en uge, der måske/måske ikke, er den sidste uge i deres eller hestens liv. Filmens sort/hvide billeder er fantastisk flot komponeret. Den meget ensformige handling, hvor de daglige ritualer gentages igen og igen, understøttes af et dystert, men meget smukt musikstykke, der, sammen med lyden af vindens konstante susen, nærmest virker hypnotisk og suggestivt. Det er en usædvanligt krævende film at komme igennem. Anmelderne elskede den, men det er trods alt nok de færreste almindelige biblioteksbrugere der vil holde ud helt til slutningen. Men de der gør, belønnes til gengæld med en meget anderledes filmoplevelse.

En nyere film der i stil og stemning minder lidt om denne er Winding Refns Valhalla rising, 2009 hvor der ej heller blev ytret mange sammenhængende gloser.

Det er ikke en film der vil få mange udlån, men det er en rar tanke, hvis denne slags filmoplevelser også gøres tilgængeligt via bibliotekerne, for hvor skulle brugerne ellers have mulighed for at se dem?.

Læs hele vurderingen