Musik / solosang

Concert arias


Anmeldelser (10)


jcklassisk

d. 22. dec. 2013

af

af

John Christiansen

d. 22. dec. 2013

"De mange Villazon-fans, som engang frygtede for hans stemme, og som derefter græd over dens forfald, kan glæde sig over dens genkomne skønhed og ikke mindst over Villazons forførende musikalitet, herunder også hans musikalske vid, som ikke har lidt skade".


Kristeligt dagblad

d. 26. feb. 2014

af

af

Peter Dürrfeld

d. 26. feb. 2014

"Det nye album med koncertarier af Mozart kan utvivlsomt ses som DGG's behjertede forsøg på at relancere Villazóns karriere. Der er bare den hage ved projektet, at Mozart ikke ligger naturligt for hans stemme. Der er, groft sagt, for mange 'latino-manerer', for megen (teatralsk) hulken i stemmen til, at man lader sig overbevise".


Berlingske tidende

d. 1. feb. 2014

af

af

Søren Schauser

d. 1. feb. 2014

"Alle elskere af skønsang kan være glade for det svar. Rolando Villazón er tilbage i form ... Man sidder fascineret og følger Rolandos arbejde med den nye stemme. Hans måske knap så spændende, men desto mere bevægelige stemme.Og man må endnu engang tage hatten af og bukke for London Symphony Orchestra ... Rolando Villazón er tilbage. Ikke i den gamle form, men i en anden form. Hvilket ikke gør ham mindre spændende på sigt".


Politiken

d. 30. jan. 2014

af

af

Thomas Michelsen

d. 30. jan. 2014

"Overskuddet er tilsyneladende intakt. Altså det humørmæssige ... vel at mærke. Ikke det stemmemæssige ... Man krummer tæer over at høre den tidligere karismatiske Verditenor synge Mozart, som om det var romantisk hulkende italiensk opera ... Det virker bare ikke rigtig lykkeligt, at han som operasanger nu skal finde fodfæste hos Mozart".


Jyllands-posten

d. 16. feb. 2014

af

af

Jens Povlsen

d. 16. feb. 2014

"Rolando Villazón har intensiteten i behold i arierne, som han har fundet i bunken med Mozarts mindst spillede operaer. Men i Mozarts forfinede, nuancekrævende wienerklassik kommer Villazón til kort med sin brede svulstighed. Elastikstemmen er ikke længere, hvad den har været".


Jyllands-posten

d. 15. feb. 2006

af

af

John Christiansen

d. 15. feb. 2006

"God grund til at dvæle ved den lettiske mezzosopran Elina Garanca ... Hun har en pragtfuld stemme, men man mærker også på detaljer, at hun er kommet tidligt til sit ry".


Fono Forum

2014 Februar

af

af

Gerhard Persché

2014 Februar

"Auf jeden Fall wirkt sein Singen ... für meinen geschmack ... monochromer als sonst ... Bemärkenswert insgesamt die Dramaturgie des Albums: Es sind sämtlich selten zu hörende Konzert- und Einlagearien für Tenor, die Pappano mit dem London Symphony subtil für Villazon aufbereitet".


The gramophone

2014 February

af

af

Richard Wigmore

2014 February

"The Mexican tenor is temperamentally incapable of being bland or emotionally disengaged ... Stylistic reservations centre above all on Villazon's intermittent scoops and slides ... [His] ardour and dramatic energy ensure that enjoyment usually outweighs frustration ... Pappano gets vital, elegant playing from the LSO, who fully match Villazon's fire in the faster numbers".


Klassisk

2014, nr. 32

af

af

Per Rask Madsen

2014, nr. 32

"Ikke at kunstneren skal bøje sig i støvet i ærbødighed for komponisten, men til min smag fylder sangeren for meget i forhold til Mozart på denne cd".