Musik / operaarier

Mozart x 3


Anmeldelser (97)


The guardian

d. 19. okt. 2017

af

af

Erica Jeal

d. 19. okt. 2017

"Mozart hasn't featured much in the stellar career of tenor Juan Diego Flórez, but this disc suggests that some roles at least could suit him very nicely ... Alexander the Great's aria from Il Re Pastore sounds unassailably heroic; two arias for the titular emperor of La Clemenza di Tito find Flórez shaping smooth, firm lines, sounding imperial yet not imperious ... Minasi's orchestra is full of bounce, texture and character".


Kulturradio RBB

d. 4. okt. 2017

af

af

Kai Luehrs-Kaiser

d. 4. okt. 2017

"Wir hören: einen offensiv lyrischen, weich schmelzenden, sprachlich idiomatischen Mozart-Tenor der italienischen Schule ... Sogar sein Deutsch ist passabel ... Er erweist sich als der Musterschüler und Primus unter den Tenören - auch wenn sein Mozart gut, aber nicht unbedingt zwingend ist".


AllMusic

2009

af

af

Stephen Eddins

2009

" The Spanish soprano Nuria Rial and Austrian mezzo-soprano Margot Oitzinger divide the arias. Their voices are well matched - exceptionally pure, supple and focused, with an unmannered, effortless sounding delivery, and immaculate technique ... Michi Gaigg leads L'Orfeo Barockorchester in a sparkling, beautifully blended accompaniment. The sound is warm and spacious, but always clear and clean".


The guardian

d. 18. sep. 2014

af

af

Andrew Clements (musikanmelder)

d. 18. sep. 2014

"Piau may be just too knowing to convince as Barbarina, but she's a thrilling Anna, and wonderfully stylish in the extracts from the early opera serias, Mitridate and Lucio Silla. She's a very fine, intelligent artist, and Ivor Bolton and the Salzburg Mozarteum Orchestra accompany her most sympathetically".


MusicalCriticism

d. 24. feb. 2010

af

af

David Lavinska

d. 24. feb. 2010

"Not only does he successfully reach to multiple high C's, but his range is also gratifyingly wide, encompassing well over two octaves and reaching down to approximately a third below middle C ... Singing in falsetto holds the same drawbacks for Maniaci as for all counter-tenors. There is a lack of power, due to the total absence of chest resonance, and also a persistent tendency to lose focus on the center of individual pitches ... Martin Pearlman and the period-performance ensemble Boston Baroque provide adequate accompaniments without adding anything particularly special to the proceedings".


NDR.de

d. 10. nov. 2017

af

af

Sabine Lange

d. 10. nov. 2017

"Flórez' neues Album zeigt unterschiedlichste Facetten des Mozartschen Opernschaffens. Da gibt es junge Männer, die von der Liebe singen. Da gibt es wütende Männer, die um die Macht kämpfen. Da wird lyrisch gesungen, ausdrucksstark, virtuos ... Flórez liebt es, mit all den Emotionen zu jonglieren, die Menschenkenner Mozart in seine Partitur eingeschrieben hat, und der Tenor hat ein breites Ausdrucksrepertoire zur Verfügung".


The Classic Review

d. 7. feb. 2022

af

af

Azusa Ueno

d. 7. feb. 2022

"It was Mozart who inspired French-Danish lyric soprano Elsa Dreisig to pursue a professional singing career ... Her third solo album, an homage to the composer, also centers around a tripartite theme with arias from different characters in three each of his Da Ponte and seria operas ... Dreisig's forward is a nice addition that conveys her enthusiasm for Mozart, his music, and the way he portrays the female roles ... While earlier distinguished recordings of these arias still stand out, Dreisig's effort is nonetheless an enjoyable curation of Mozart's most well-loved arias".


RBB Kultur

d. 12. feb. 2022

af

af

Matthias Käther

d. 12. feb. 2022

"Eins ist klar - Elsa Dreisig ist eine gute Sopranistin. Technik solide, Timbre leuchtend, Energie schier unerschöpflich. Wenn sie trotzdem an diesem Album scheitert, auf dem sie nicht weniger als 12 Mozart-Rollen singt, dann liegt das daran, dass so gut wie jede andere Sopranistin auch gescheitert wäre. Diese Figuren sind nicht umsonst ganz unterschiedlichen Sängerinnen auf den Leib geschrieben worden - und bis jetzt galt es nicht als ehrenrührig, eine glänzende Zerlina, aber keine überzeugende Donna Anna zu sein. Warum auf Defizite hinweisen, die ohne das Album niemandem aufgefallen wären?Glücklicherweise hält das Kammerorchester Basel alles gut und akzentuiert zusammen".


Presto classical

d. 2. feb. 2022

af

af

Katherine Cooper

d. 2. feb. 2022

"Editor's choices - January 2022: It's fascinating to hear her plush, agile lyric soprano in roles which are now more often assigned to soubrettes and mezzos, as well as on 'home' territory; I love the creamy sensuality which she brings to Susanna's 'Deh, vieni' and Cherubino's 'Voi che sapete', and her Donnas Anna and Elvira are brilliantly differentiated".


NDR.de

d. 6. feb. 2022

af

af

Marcus Stäbler

d. 6. feb. 2022

"Drei verschiedene Partien in einer Oper, alle gesungen von derselben Person. Das ist die Kernidee des neuen Albums von Elsa Dreisig. Die französisch-dänische Sopranistin liebt den Rollentausch. Deshalb hat sie sich aus den Opern "Così fan tutte", "Le nozze di figaro" und "Don Giovanni" von Mozart einfach mal alle wichtigen Frauenfiguren vorgenommen und stellt sie mit Arien und Rezitativen kurz vor ... Elsa Dreisig und das Kammerorchester Basel unter Louis Langrée zeichnen die verschiedenen Charaktere mit feinen Nuancen ... Sie beglückt ihr Publikum in jeder Partie mit einem herrlichen Timbre ... Das tut sie mit viel Feinsinn und einer hinreissenden Stimme".


Presto classical

2008

af

2008

"In her second recording as an exclusive Virgin Classics artist Diana Damrau interprets concert and operatic arias by Mozart in a programme which displays her virtuosity and impressive vocal range".


MusicWeb international

2006 September

af

af

Göran Forsling (f. 1942)

2006 September

"Vurdering: Recording of the month" - "With atmospheric surround sound, orchestral playing in the first division, a model booklet including the sung texts - please, some other companies, take note! - the singing of one of the best young lyric sopranos of the day, this disc has all the attributes to make it a valuable addition to any vocal collection".


DR musik

2014 uge 49

af

af

Malene Wichmann

2014 uge 49

"Vurdering: Ugens cd" - "Sandrine Piaus smukke sopranstemme har også tidligere klædt en Ugens Cd på P2 ... Den franske sopran har en smuk, let og fleksibel stemme, og en ikke-overlæsset stil, der passer godt til den tidlige musik hun ofte dyrker. men at det også passer hende godt at synge Mozart, er tydeligt på Ugens Cd ... Og Ivor Bolton og Mozarteum Orchestra Salzburg akkompagnerer sopranen på smukkeste vis cd'en igennem".


The Classic Review

d. 24. sep. 2020

af

af

Azusa Ueno

d. 24. sep. 2020

"This well-chosen selection is the second album of Mozart that soprano Regula Mühlemann records with these forces ... Throughout, Mühlemann shows an ability to create a clear definition of her melodic lines; it is evident that she considers the distinct place each note has in a phrase. Her Susanna (track 2) professes love for Figaro in a shy but hopeful manner that matches well with the orchestra's dance-like swing ... This follow-up release certainly cements her presence as an artist. Her voice is ideal for this Classical genre, but it is her artistry that displays a rare versatility, one that allows her to sing a soubrette role just as well as a coloratura one".


DR musik

2015 uge 42

af

af

Jens Cornelius

2015 uge 42

"Vurdering: Ugens album" - "På Ugens Album møder man en håndfuld af Mozart-figurer, sunget af den samme baryton: Christian Gerhaher, som ganske enkelt er en overlegen dygtig sanger ... Christian Gerhaher favner alle figurerne, og passende til emnet er hans varme, finkornede stemme en meget sanselig fornøjelse at lytte til. Albummet er musikalsk luksus fra først til sidst".


DR musik

2006

af

af

Valdemar Lønsted

2006

"Vurdering: DR anbefaler" - "Hun synger med en varme og en sødme som får én til at tilgive et stedvis sitrende vibrato og de mangler stemmen måtte have i dybden, men frem for alt projicerer hun Mozarts musik ud med et skikkelsesdannende format ... Masser af nye lokkende Mozart-toner i Kozenas og Rattles album - som et resultat af disse storartede kunstneres smittende eventyrlyst og glæde ved at dele ud af deres rige talenter".


Politiken

d. 10. okt. 2006

af

af

Thomas Michelsen

d. 10. okt. 2006

"Det er en stor stemme, Terfel besidder, men han er i stand til at skrue den ned i Mozartformatet med overbevisning, og i de partier, han kender ud og ind, er han virkelig glimrende. Hans Leporello er mere end overbevisende. Hans Figaro er fantastisk. Tredimensionel og levende, hele vejen rundt".


Berlingske tidende

d. 3. okt. 2006

af

af

Søren Kassebeer

d. 3. okt. 2006

"Bryn Terfel er - som altid - et dejligt bekendtskab. Masser af vokalt overskud, masser af maskulin charme".


Kristeligt dagblad

d. 4. apr. 2022

af

af

Peter Dürrfeld

d. 4. apr. 2022

"Et must for alle med interesse for Mozarts unikke kunst, og udgivelsen er ovenikøbet forsynet med et teksthæfte, hvor Elsa Dreisig i et klogt forord tydeliggør, at hun både har hjerte og hjerne med i sin sang. Hun akkompagneres fortræffeligt af Kammerorchester Basel under ledelse af den franske dirigent Louis Langrée".


Jyllands-posten

d. 20. jan. 2016

af

af

Jens Povlsen

d. 20. jan. 2016

"Tyske Dorothea Röschmann har om nogen fornemmelse for Mozarts subtile humørskift, hans krævende indlevelse og storslåede melodiske skønhed ... Det er forrygende, som Röschmann med Hardings fleksible, medfølende orkester i ryggen leverer arier fra Idomeneo, Figaro, Don Juan og Titus ... Alt [står] umiddelbart, friskt, charmerende - lige til at blive helt opslugt af".


Politiken

d. 12. sep. 2006

af

af

Thomas Michelsen

d. 12. sep. 2006

"Kig en gang hen over sangernavnene. Det her er sådan cirka cremen af, hvad verdens mest prestigiøse klassisklabel kan byde på i disse år. Læg cden i afspilleren og bliv forført af højdepunkt efter højdepunkt".


Politiken

d. 16. dec. 2014

af

af

Thomas Michelsen

d. 16. dec. 2014

"Mozart bliver fortolket ud fra et barokideal, når den franske 1700-tals specialist Sandrine Piau lægger sin slanke stemme på et udvalg af mindre kendte steder i komponistens operaer. Piau bevæger sig ubesværet rundt i langsomme udredninger og pågående forklaringer ... Det lille orkester fra Salzburg spiller let, spinkelt og elegant mellem barok stoflighed og romantisk brillans".


Politiken

d. 23. juni 2011

af

af

Thomas Michelsen

d. 23. juni 2011

"Mozart er d'Arcangelos hofkomponist. De to passer sammen, hvilket de for længst har fundet ud af både i Salzburg og andre steder. En velturneret Listearie fra Don Giovanni åbner en godtepose af et album, og når man når til cd'ens mange uddrag fra Figaros Bryllup, falder brikkerne nærmest magisk på plads ... Til sprøde cembalotoner er det perfekt, hvad den italienske basbaryton laver ... Hans klang er i sig selv en nydelse, og det italienske orkester er med ham hele vejen".


Kristeligt dagblad

d. 29. juni 2011

af

af

Jakob Holm

d. 29. juni 2011

"Han kan nemlig sin Mozart, den gode Ildebrando fra Pescara i Italien, der turnerer Don Giovanni, Figaro og verden rundt som Leporello, Don Giovanni, Figaro og Guglielmo, og som i de her år er ved at tage patent på, hvordan disse berømte fiktive personager skal gestaltes ... Hvilken forførende, mørk, dyb og strålende sanselig stemme, Ildebrando er i besiddelse af. Intet virker i det hele taget kunstigt eller anstrengende for den sublime sanger, der synger med stor friskhed og virilitet. Orkestret under Gianandrea Nosedas ledelse bakker smukt op med et dynamisk bid og matcher fint sangsolisten. Alt i alt en charmerende udgivelse".


Berlingske tidende

d. 21. maj 2011

af

af

Søren Schauser

d. 21. maj 2011

"Ildebrando D'Arcangelo synger et dusin arier fra Figaros bryllup, Don Giovanni og Cosí fan tutte plus et par hjemløse ... En hel udgivelse kun med den italienske basbaryton virker måske overdrevet. Stjernen lyder ikke så karakteristisk endda, lægger hele tiden sin stemme til den mørke side og savner både en Terfels intime forståelse af teksten og en Hvorostovskys intensitet. Men en time med Mozarts mest brovtende mænd kan nu altid redde en dag".


Politiken

d. 22. sep. 2015

af

af

Thomas Michelsen

d. 22. sep. 2015

"Mozart-arier i udvalg sunget af en stemme, der virkelig vælter en omkuld ... Alle 4 satser fra Mozarts Linzer-symfoni, skilt ad og i omkalfatret rækkefølge, som knitrende fantastisk mellemlægspapir mellem arier fra blandt andet Così fan tutte og Figaro. Gerhahers basbaryton er en af de bedste i verden lige nu. Hans suveræne klang og teknik gør, at man synes, man hører en verdensmand i partiet som Leporello fra Don Giovanni, og det er vanskeligt at komme i tanker om en sanger, man hellere ville opleve".


Jyllands-posten

d. 25. sep. 2015

af

af

Jens Povlsen

d. 25. sep. 2015

"Er man først én gang blevet fældet af Christian Gerhahers overdådige basbaryton vil man allerhelst bare blive deroppe i de høje, euforiske luftlag sammen med Mozart-arier og en solist, der sørger for at holde stilen slank og aldrig svulstig og virkelig overbeviser med dybde og perspektiv ... Freiburger Barockorchester spiller som en stærk enhed og er forrygende godt selskab for Gerhaher".


Politiken

d. 26. sep. 2006

af

af

Michael Bo

d. 26. sep. 2006

"Tjekkiske Kozená er en af tidens mest givende klassiske kunstnere. Hun har et arsenal som ingen anden af tekniske virkemidler, og dertil har hun personlighed og vilje til fortolkning ... Kozenás vokal har en instrumental, træblæseragtig kvalitet, der klæder Rattles formidabelt sammenspillede originalinstrumenter, og lyden er mørkere og mere fysisk, end vi var vant til hos Mozart for 10-20 år siden".


Jyllands-posten

d. 11. sep. 2006

af

af

John Christiansen

d. 11. sep. 2006

"I længden lidt kedelig. Han er rund og gemytlig og bedst i det muntre fag, f. eks. som Papageno, hvorimod han er en noget énsidig Figaro-greve, Figaro og Don Juan".


Information

d. 16. okt. 2006

af

af

Camilla Marie Dahlgreen

d. 16. okt. 2006

"Bryn Terfel er først og fremmest en Figaro, hvorfor de to Figaro-arier også omkranser hans Mozart-cd som første og sidste nummer ... Bryn Terfel kan det dér Mozart-trick med ikke at tage noget alvorligt og hele tiden have en snert af noget skælmsk i sin stemme, indtil man pludselig er nået ad bagvejen ind til en afgrund af skønhed".


Jyllands-posten

d. 28. aug. 2006

af

af

John Christiansen

d. 28. aug. 2006

"Har i Salzburg netop sunget den dramatiske Elettra i Mozarts Idomeneo klangfuldt og spændende. Det hører man også på en frisk cd, hvor hun skifter karakter i uddrag fra Cosi fan tutte, Dove sono fra Figaros bryllup, koncertarier og Haydns Scena di Berenice, som er en god gevinst. Pinchas Steinberg dirigerer problemfyldt solidt".


Jyllands-posten

d. 17. aug. 2006

af

af

John Christiansen

d. 17. aug. 2006

"Hvis cd'en skal betragtes som en Mozart-souvenir, så er det lykkedes. Skal den betragtes som toppen af Mozart-sang i dag, er der stadig noget, som ikke nås ... Ideel til at mildne sindet til rolig bilkørsel".


Kristeligt dagblad

d. 23. aug. 2006

af

af

Bernhard Lewkovitch

d. 23. aug. 2006

"Eliten af stemmemæssigt veludrustede kunstnere, af hvilke selvfølgelig Terfel og Netrebko udgør den absolutte og indiskutable artister, der her må siges at føre sig frem så veloplagte som ål i mudder ... Sangerne, og sangerne alene, kan i sig selv være motivation nok til at erhverve sig denne cd".


Jyllands-posten

d. 15. feb. 2006

af

af

John Christiansen

d. 15. feb. 2006


Kristeligt dagblad

d. 29. mar. 2006

af

af

Bernhard Lewkovitch

d. 29. mar. 2006


Berlingske tidende

d. 21. nov. 2006

af

af

Søren Kassebeer

d. 21. nov. 2006

"Mere musikalsk ægtepar findes næppe ... Sammen har de to smukke mennesker udgivet et album med lutter Mozart-arier, og den er nok værd at lægge øren til. Magdalena Kozenás varme mezzo med dens brillante koloraturer er en lise i sig selv, men den er tillige et instrument, som suverænt bringer individuelt liv til Mozarts mange skønne kvindeskikkelser. At Rattle til lejligheden har udskiftet virtuoserne fra Berlin med den slankere lyd fra Orchestra Of The Age Of Enlightenment gør ikke nærværet mindre".


Jyllands-posten

d. 11. sep. 2006

af

af

John Christiansen

d. 11. sep. 2006

"Der sker så meget i hendes klangligt spændende tolkninger, som fortæller om personerne bag noderne, at cd'en må være en af Mozart-årets gaver".


Kristeligt dagblad

d. 11. okt. 2006

af

af

Bernhard Lewkovitch

d. 11. okt. 2006

"En dejlig sangerinde, selvfølgelig, og som man glæder sig til at høre i andre sammenhænge end her, hvor hun lyser op selv i de mange eksempler på overforbrugte klichéer i wienerdrengens musik".


BBC music magazine

2006 September

af

af

Hilary Finch

2006 September

"This cunningly ordered gallimaufry of delights shows him voyaging into both the known and the unknown ... Half the pleasure of this disc is the contribution of the Scottish Chamber Orchestra, with Sir Charles Mackerras setting the perfect pace".


Diapason

2017 octobre

af

af

Didier van Moere

2017 octobre


Fono Forum

2022 April

af

af

Christoph Vratz

2022 April

"Drei Opern hat Mozart nach Texten von Da Ponte geschrieben, in jeder gibt es drei herausgehobene Frauenrollen, und aus jeder dieser Opern hat Elsa Dreisig je eine Arie dieser Partien ausgewählt. Ergänzend liefert sie je eine weitere Arie aus "La clemenza di Tito", "Idomeneo" und "Lucio Scilla" ... Eine gewisse Leichtigkeit setze sie dem mit Dorabellas "Smanie implacabili" und, kecker, mit Despinas " In uomini" entgegen. Eine Schwebende Stimmung erzielt die französisch-dänische Sängerin in der Arie der "Figaro"-Gräfin "Dove sono"; doch verharrt sie hier zu sehr beim reinen "bel canto" ... Diesen vielleicht sogar gewollten Ansatz teilt Dreisig mit dem Kammerorchester aus Basel, das unter Louis Langrée ebenfalls Grenzerkundungen elegant modelliert und klar pointiert, aber nicht darüber hinausgeht".


BBC music magazine

2022 March

af

af

Christopher Cook (musikanmelder)

2022 March

"If ambitions were enough then her decision to sing arias by the three principal women characters in Mozart's three Da Ponte operas would deserve bravas and bouquets. Yet, you need rather more - especially a voice that naturally encompasses what we now think of as the soprano and the mezzo ranges ... Dreisig knows how much Mozart's recitatives tell us about his characters ... She has splendid theatrical partners in Louis Langrée and the Basel Chamber Orchestra".


Fono Forum

2010 Mai

af

af

Ekkehard Pluta

2010 Mai

"Karthäuser hat einen schlanken lyrischen Sopran von schönem Timbre einzusetzen, den sie bei durchweg guter Linienführung zu starker Wirkung bringt. Doch je länger man ihrem Vortrag lauscht, gewinnt man den Eindruck, dass sie sich über den puren Schönklang nicht hinauswagt".


BBC music magazine

2016 January

af

af

Michael Tanner (musikanmelder)

2016 January

"So this really is a taster disc, and Daniel Harding and his Swedish Radio Orchestra offer intense, attentive accompaniments with no trace of routine. It's a delightful, frustrating recording".


Diapason

2016 janvier

af

af

Jean-Philippe Grosperrin

2016 janvier


BBC music magazine

2008 December

af

af

Misha Donat

2008 December

"Vurdering: BBC music choice" - "I can't rememeber when I last enjoyed a Mozart recital of this kind, so much".


Fono Forum

2009 August

af

af

Werner Pfister

2009 August

"Das Orfeo-Barockorchester begleitet mit pointierter Artikulation und einer spürbaren Lust and den typisch Haydn'schen Überraschungsmomenten ... Hervorragend auch das Klangbild und vorbildlich die Balance zwischen Singstimme und begleitendem Orchester".


Diapason

2014 septembre

af

af

Jean-Philippe Grosperrin

2014 septembre


BBC music magazine

2014 September

af

af

Hilary Finch

2014 September

"The playing of the Quebec-based enseble, Les Violons du Roy, is lightly sprung, light-textured and with nothing ever over-pointed or over-urged ... Gauvin is also a true soprano-lite ... Lupo is a sweet-toned pianist in the leisurely paced concert aria 'Non temer, amato bene' ... At the end of it all, the listener's fancy has certainly been tickled; yet one leaves feeling short-changed".


BBC music magazine

2006 October

af

af

George Hall (musikanmelder)

2006 October

"Its wild passion suits her, though shes a little lacking in light and shade ... My guess is that she will find her natural vocal home in bigger repertory than this. But shes never bland, which is more than can be said for the accompaniments provided by Pinchas Steinberg and his large, modern orchestra".


BBC music magazine

2006 September

af

af

George Hall (musikanmelder)

2006 September

"Persson's performance is perfectly in scale and finely judged ... Indeed there are few faults worth mentioning ... Allied to her technical accomplishment are her flawless intonation and fleshy tone, with its delicate range of colours, and an essential factor of artistic personality".


Fono Forum

2006 September

af

af

Ekkehard Pluta

2006 September

"... es kommen einige der prominentesten Vertragskünstler [DGG] zum Einsatz. Den Löwenteil (sechs Partien) übernimmt Anna Netrebko ... Der Gesamteindruck: überwiegend unverbindliche Interpretationen auf hohem vokalen und instrumentalen Niveau".


BBC music magazine

2015 January

af

af

Hilary Finch

2015 January

"Ivor Bolton's urging of the orchestral slings and arrows is everywhere minutely attuned to the elusive and delicate, nervous volatility, Piau expresses so well".


BBC music magazine

2011 October

af

af

Max Loppert

2011 October

"Ovenden proves complete master of his chosen repertory ... For some tastes, his vibrant voice may lack traditional Mozartian mellifluousness. But for its artistic use, and for the close partnership Ovenden achieves with the OAE under Jonathan Cohen, I have only admiration".


Diapason

2012 janvier

af

af

Michel Parouty

2012 janvier

"C'est un fin musicien que l'on entend ici, le digne élève de Nicolai Gedda, et un excellent chanteur à l'émission franche et jamais forcée, dont le timbre clair compense sa légère froideur par son homogénéite. L'élogucion est nette, la ligne de chant élégante, la virtuosité impeccable".


Fono Forum

2011 Juni

af

af

Werner Pfister

2011 Juni

"Vurdering: Tipp" - "Ein Sänger mit einer Prachstimme ... Und die Orchesterbegleitung unter der Leitung von Gianandrea noseda hält suf demselbem Niveau mit. Unwiderstehlich".


Operabladet Ascolta

(2011) 30. årgang nr. 1

af

af

Henrik Marcussen

(2011) 30. årgang nr. 1

"Hans ganske mørktfarvede timbre med kant af snerren giver indtryk af en ældre person, hvad hans meget levende og fleksible foredrag hurtigt kan afvise ... Og som Mozart-fortolker står han stærkt og solidt ... Akkompagnementet leveres af et noget tungt og gammelmodigt klingende kammerorkester".


Operabladet Ascolta

(2017) 35. årgang nr. 4

af

af

Henrik Marcussen

(2017) 35. årgang nr. 4

"Svenske Maria Bengtsson er en erfaren Mozart-sanger, der har opført alle de partier, der præsenteres på denne cd, på verdens-scenerne ... Maria Bengtsson mestrer overbevisende de forskellige stilarter uanset om det drejer sig om opera seria, opera buffa, drama per musica eller Singspiel ... De mange aspekter af personernes karakter ... illustreres fremragende gennem Bengtssons indlevede og nuancerede fortolkning".


Diapason

2017 janvier

af

af

Jean-Philippe Grosperrin

2017 janvier


Fono Forum

2017 April

af

af

Gerhard Persché

2017 April

"Auch in ihrem Mozart-Album verzichtet sie auf Mätzchen, auch hier erweist sich das Ausspinnen des Tons con un filo di voce als ihre grosse Stärke ... Bertrand de Billy trägt sie mit dem Orchestre de Chambre de Lausanne auf dem Silbertablett ... Ein feines Album".


BBC music magazine

2020 December

af

af

George Hall (musikanmelder)

2020 December

"Her voice is gently luminous and true in pitch, her singing of a scale ideal for this acoustic - yet she can pack an emotional punch ... The conductor's steady, unhurried approach is refreshing in this repertoire. The acoustic achieves an ideal balance between immediacy and depth. Altogether an essential disc for Mozart lovers".


Diapason

2020 novembre

af

af

Didier van Moere

2020 novembre


Fono Forum

2020 Februar

af

af

Johannes Schmitz

2020 Februar

"Mit den teils fast schon überdreht flotten Tempi von Michi Gaigg hat Behle keine Probleme ... Wie Behle die Koloraturen meistert, gerade auch in den Belmonte-Arien, begeistert. Vor allem wegen der Leichtigkeit und Reinheit. Behle ist absolut höhensicher und in allen Lagen höchster dynamischer Flexibilität fähig. Alles klingt ganz selbstverständlich, unmittelbar und natürlich artikuliert".


BBC music magazine

2019 Christmas

af

af

Anthony Pryer

2019 Christmas

"Most of these arias are either lyrical or semi-heroic and both types come off well ... What does emerge is Behle's extraordinary technical ability. Not only is 'Un'aura amorosa' (from Cosi) sung with melting mellifluosness, but his handling of Mozart's dynamics ... is exemplary ... The orchestra is spirited and alert especially in the earlier pieces".


BBC music magazine

2016 January

af

af

Hilary Finch

2016 January

"The pleasure of this Mozartian anthology lies not so much in individual characterisation as in the powerful personal dramaturgy with which Gerhaher shapes his programme. The transformations of love, from tenderness to doubt, instability to cynicism and disillusion, form a little drama within itself ... Best of all, there's his irresistable Papageno, revealing every facet of the character's audacity and vulnerability".


Klassisk

2015, nr. 39

af

af

Mikael Garnæs

2015, nr. 39

"Et glædeligt bekendtskab. Den tyske baryton har sammensat et interessant Mozart-program ... Det interessante beror selvfølgelig først og fremmest på, at han er en fremragende sanger med en smuk og fleksibel stemme og en evne til at formidle tekst og situation på spændende vis ... Gerhaher og hans musikere investerer ægte lidenskab i disse Mozart-indspilninger".


Diapason

2015 decembre

af

af

Jean-Philippe Grosperrin

2015 decembre


Klassisk

2006, nr. 3

af

af

Thomas Michelsen

2006, nr. 3


BBC music magazine

2006 September

af

af

George Hall (musikanmelder)

2006 September

"Simon Rattle draws superior playing from the Orchestra of the Age of Enlightenment ... He's partnered by the Czech mezzo, Kozená, exploring a wide range of Mozart arias, some of which suit her better than others".


Fono Forum

2006 Oktober

af

af

Manuel Brug

2006 Oktober

"Vurdering: Empfehlungen des Monats" - "Lyrischen Mezzos, mit guter Höhe und ordentlicher Tiefe in allen Lagen ... Eine wunderbar leichtgewichtige, dabei reichhaltige und abwechslungsreiche Reise ins Mozart-Land geworden ... und von Rattle samt Orchestra mit fein schattiertem, robustem Instrumentalleben erfüllt wird".


The gramophone

2006 awards

af

af

Alan Blyth

2006 awards

"Vurdering: Editor's choice" - "His Figaro is distinguished from his Count Almaviva, his suave, insinuating Giovanni from his earthy Leporello ... The quality of this disc is confirmed by Sir Charles Mackerras's authoritatively Mozartian direction and fine playing from the Scottish Chamber Orchestra".


High fidelity (Kbh.)

Årg. 40, nr. 1 (2007)

af

af

Mogens Wenzel Andreasen

Årg. 40, nr. 1 (2007)


Berlingske tidende

d. 27. juni 2001

af

d. 27. juni 2001


The gramophone

2017 November

af

af

Hugo Shirley

2017 November

"As often with Flórez, things are most engaging when he allows himself to relax, as he does in eloquent accounts here of Don Ottavio's and Tito's arias ... The highlight is perhaps the terrific concert aria that concludes the disc, performed with a welcome sense of expansiveness ... Orchestra La Scintilla, a period band playing modern pitch, offer lively, airy accompaniments throughout, but Riccardo Minasi tends towards a slight impatience and punchy atack in his conducting ... The disc as a whole seems only to offer an imperfect picture of what Flórez cound - and aguably should - offer in this repertoire".


The gramophone

2022 February

af

af

Lindsay Kemp

2022 February

"Elsa Dreisig is a singer who thinks for herself about interpretation in general, and character in particular. In 'Mozartx3' She sets herself a challenge by visiting 12 different Mozartian roles ... And yes, while this clearly is a Mozart showcase album for her ... you quickly find yourself being genuinely drawn into what she calls her 'ode to liberty - free thought and humour'. The natural fit for Dreisig's voice is that of a fullish lyric soprano, firm and centred as a rock, and with a rounded, ruby tone ... Not everything is ideal ... But these are weaknesses that can surely be overcome, and there seems little doubt that with this voice and dramatic sense ... she is a singer and actor that can go far".


The gramophone

2010 May

af

af

Richard Wigmore

2010 May

"Orchestral accompaniments throughout, in fact, are serviceable but unimaginative, not least in the autopilot handling of repeated notes. Kathäuser, a lovely Mozart singer, deserves a better setting".


The gramophone

2015 December

af

af

Tim Ashley

2015 December

"An exceptional recital, very highly recommended".


The gramophone

2015 December

af

af

Richard Wigmore

2015 December

"With one exception, she brings a subtle dramatic understanding to each of these women and, where apt, lives them with no-holds-barred intesity".


International record review

2014 September

af

af

Roger Pines

2014 September

"Les Violons du Roy perform beautifully under their estimable director, Bernard Labadie ... Gauvin's vocal variability keeps me from an outright recommendation".


The gramophone

2014 September

af

af

Richard Wigmore

2014 September

"Gauvin has proved herself one of the most delightful of Baroque sopranos ... Her pellucid tone, now flecked with deeper, richer colouring, and precise, nimble coloratura give comparable pleasure in Mozart ... Labadie's Les Violons du Roy (modern instruments) provide a worthy setting for Mozart-singing of poise, grace and spirit".


The gramophone

2006 September

af

af

Richard Wigmore

2006 September

"More recently Persson has rightly won accolades for her Glyndebourne Fiordiligi, compensating for any lack of heroic weight with her sweet, gleaming timbre, her clean negotiation of the wide intervals (Come scoglio) and her natural elegance of style. Her smiling tone and agile coloratura technique make for a truly joyous "Exsultate, jubilate!" ... With few provisos this is a delectable recital".


High fidelity (Kbh.)

Årg. 39, nr. 8 (2006)

af

af

Mogens Wenzel Andreasen

Årg. 39, nr. 8 (2006)


Jyllands-posten

d. 12. okt. 1999

af

d. 12. okt. 1999


International record review

2014 December

af

af

Nigel Simeone

2014 December

"The upper notes sparkle and her intonation is impeccable throughout, as is her secure feeling for Mozartian style ... Her hushed 'mezza voce' is heart-stoppingly beautiful and throughout she never sings too loud: this is an artist who knows how to invest a phrase with the greatest expressiveness and shape without forcing her tone or distorting the vocal line ... I can't think of a single reason to hesitate: Piau's Mozart is a delight".


The gramophone

2014 December

af

af

Richard Wigmore

2014 December

"Piau sings delightfully, with fresh, pellucid tone and keen dramatic understanding ... Piau brings each of these women, amorous, vulnerable and/or tormented, to vivid life. Her tender shaping of 'Non mi dir' convinces you that Donna Anna does indeed love Don Ottavio ... Elsewhere she finds an extra sensuous warmth in her tone for Susanna's aria, and a darker intensity for Aspasia's Gluckian ombra scena, and Sandrina's 'mad scene' ... Many of the numbers here give unalloyed pleasure".


The gramophone

2011 Awards

af

af

David Vickers

2011 Awards

"Recital albums of Mozart's tenor arias are astonishingly rare, so kudos to Jeremy Ovenden ... Ovenden's singing and characterisations are always satisfying ... his declamatory coloratura is superb ... The Viennese operas ... sung lithely and played beautiful, especially by the OAE's uncredited woodwind ... This recital is intelligent and refreshing".


International record review

2011 September

af

af

John T. Hughes

2011 September

"One point in favour of this recital, even before a note has been played, is that many of the arias are not everyday fare ... Good work comes from the Orchestra of the Age of Enlightenment through the whole recital. Ovenden makes the necessary contrasts ... the voice is well managed ... The clear recording is welcome ... especially as I enjoyed the music-making".


The gramophone

2017 March

af

af

Mark Pullinger

2017 March

"The young Swedish soprano Maria Bengtsson's ... singing is poised and polished, but the voice becomes thin and colourless at the top and there's a sense that it's under-nourished, even when supported by the Lausanne Chamber Orchestra' employing spry period manners under Bertrand de Billy. She is at her best as the lamenting Ilia ... and in the Countess's Dove sono, where she floats pianissimos tenderly".


International record review

2010 March

af

af

Andrew O'Connor

2010 March

"I think Mozart would have been pretty happy with Maniaci too ... Boston Baroque and Pearlman give him rich and sympathetic accompaniment and the recital is well recorded, despite the apparent challenges the engineers met in capturing cush an unusual voice".


The gramophone

2019 November

af

af

Richard Wigmore

2019 November

"Buoyed by spirited and colourful support from Michi Gaigg's period band, Daniel Behle confirms his high reputation as a Mozart lyric tenor. His unforced, evenly produced tone is always easy on the ear, his coloratura fluent, his phrasing stylish and sensitive ... It's hard to think of a contemporary tenor who could better encompass the varied demands of these arias".


The gramophone

2015 Awards

af

af

Tim Ashley

2015 Awards

"He brings great intelligence to bear on the proceedings ... The disc's strength, however, come at a price. Some of the arias ideally need a bass-baritone and consequently lie fractionally low ... The Freiburg Baroque Orchestra ... are lithe, persuasive accompanists".


Fono Forum

2015 November

af

af

Julia Spinola

2015 November

"Dass er einer der besten Lied- und Konzertsänger unserer Tage ist, muss Christian Gerhaher nicht mehr beweisen ... Intelligenz, musikalische Genauigkeit, Nuancierungsvermögen und eine subtile Rhetorik sind eben Eigenschaften, aus denen sich auch dramatisch Funken schlagen lassen".


High fidelity (Kbh.)

Årg. 39, nr. 8 (2006)

af

af

Mogens Wenzel Andreasen

Årg. 39, nr. 8 (2006)


The gramophone

2006 September

af

af

Richard Wigmore

2006 September

"Vurdering: Editor's choice" - "If anyone has recorded a lovelier Mozart recital in recent years, I've yet to hear it. In her early thirties, Kozena is now consummate mistress of her art. Her liquid high mezzo, with its easy upward extension, combines warmth with the bloom and freshness of youth, while her coloratura ... is as brilliant and expressive as Bartoli's, yet without the Italian diva's intrusive aspirates".



Informationer og udgaver