Spil / computerspil

Construction simulator


Beskrivelse


Har du altid drømt om at styre store entreprenørmaskiner som fx rendegraver, byggekran og gummiged? Så er chancen der nu i dette realistiske simulationsspil for unge og voksne.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. okt. 2022

af

af

Martin Jørgensen

d. 7. okt. 2022

Her er spillet for alle der kan lide gravemaskiner, kraner og andre store seje maskiner. Styr store og små byggemaskiner og tag dit entreprenørfirma til uanede højder.

Så kan du godt tage hjelm og sikkerhedssko på. I Construction simulator skal der køres maskiner, bygges op og rives ned. Som spiller starter man ud som en lille entreprenør. Her skal man navigere gennem givne byggeopgaver, ved at styre en række byggemaskiner som fx kraner, betonkanoner og gravemaskiner. Spilområderne består af to generiske kort i USA og sydtyskland. I USA skal en soveby gøres til en turistmagnet, og i det tyske består opgaverne af løsninger til grøn energi. Gennem opgaverne bygger man sit firma op, og åbner op for investeringer i større og mere avancerede opgaver og udstyr i takt med der kommer penge og erfaring i kassen.

En herligt anderledes og omfattende titel, der helt sikkert vil glæde både store og små spillere med timers konstruktionsopgaver og kranløft. Det er langt fra det mest fejlfrie og flotte spil, der er set, men det er underordnet når gameplayet og glæden ved at styre store maskiner overskygger alt andet. Man kommer let i gang med byggeopgaverne, og der er mange timers underholdning gemt bag rendegraverens rat.

Construction simulator 2+3Farming simulator 22 (Nintendo Switch) findes i ét eksemplar på bibliotekerne. Gameplay minder til dels om fx Farming simulator 22 (Playstation 4)Construction simulator 2+3 (Nintendo Switch) findes i ét eksemplar på bibliotekerne. Gameplay minder til dels om fx (Playstation 4).


Bibliotekernes vurdering

d. 7. okt. 2022

af

af

Lone Rahbek Christensen

d. 7. okt. 2022

Har du altid drømt om at styre store entreprenørmaskiner som fx rendegraver, byggekran og gummiged? Så er chancen der nu i dette realistiske simulationsspil for unge og voksne.

Det første “Construction simulator" udkom til pc i 2015. Den konsolversion udgives som “extended version". Man kan vælge imellem 2 områder i hhv Tyskland og USA. Spillet starter med en tutorial, hvor man skal rydde op efter en storm. Man skal bl.a. rydde jord væk fra en vej, skaffe strøm til et supermarked og fjerne en væltet lysmast. Der er ca. 90 missioner i spillet og over 70 entreprenørmaskiner fra kendte brands at vælge imellem. For 1 spiller lokalt eller 2-4 spillere online.

Spillet er et realistisk simulationsspil med fokus på entreprenørarbejde. Det kræver god tålmodighed, for mange af opgaverne kræver præcision i udførelsen, og man skal køre en del imellem de forskellige lokationer. Man kan dog indsætte markører på kortet, så man hurtigt kan transportere sig fra et sted til et andet. Hver gang et nyt køretøj introduceres, kan man se en kort beskrivelse af anvendelse og styring. Det er sjovt, at man kan være flere om at udføre opgaverne, men det er desværre kun online og ikke lokalt. Grafikken er udmærket. Der er masser af indstillingsmuligheder, så man kan indstille egne præferencer i forhold til trafiktæthed, kameravinkler, styring og meget mere.

Spillet minder om Professional construction - the simulationRoad maintenance simulator og Road maintenance simulator (Playstation 5)Spillet minder om Professional construction - the simulation og (Playstation 5).