Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Cornelius Krut. Bind 1 : Sagen om Hopovic Junior


Beskrivelse


Krimi. Lulu fra cirkus beder sin klassekammerat Cornelius Krut om hjælp til at finde den lille cirkusstjerne der er blevet kidnappet. Det bliver begyndelsen på en spændende forbryderjagt på Østerbro i København.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. mar. 2009

af

af

Ulla Møller

d. 12. mar. 2009

Hovedperson og jeg-fortæller, drengedetektiven Cornelius Krut er 12 år, det er hans makker og klassekammerat, cirkusprinsessen Lulu også. Læserne er jævnaldrende, plus/minus et par år.

Kirsten Sonne Harild er især kendt for sine hestebøger, Jan Solheim har lavet tegneserier og illustreret billed- og letlæsningsbøger. Serien om Cornelius er en ny fælles krimiserie for børn. Handlingen udspilles "on location" i København, både over og under jorden. Tempoet er hæsblæsende, når Cornelius og Lulu påtager sig en sag. Plottet er undertiden ganske indviklet, så både hovedpersoner og læser skal holde hovedet koldt. Selv om vore helte ofte befinder sig i endog særdeles farlige situationer, er begivenhederne ikke alt for uhyggelige, fordi de bliver fortalt med en afvæbnende humor. Udover Cornelius og Lulu er den hjemløse Tunnel-Thomsen en gennemgående figur. Han kender København under jorden som sin egen bukselomme og er en farverig biperson. De mange tegneserielignende illustrationer gør sammen med korte kapitler og leg med layout bøgerne lette at læse.

Emnevalg og sprogtone ligner Bancherus' serie om drengedetektiven Kwiatkowski. Bøgerne minder også om Gahrton og Unenges bøger der ligeledes er resultat af et vellykket samarbejde mellem en forfatter og en illustrator og som også henvender sig til både drenge og piger.

Et sjovt og nutidigt bud på en ny serie danske børnekrimier. Bagsideteksten: "Action, gode grin og masser af fede tegninger" lyver ikke.


Børn & bøger

Årg. 62, nr. 5 (2009)

af

af

Maria Eriksen Britt

Årg. 62, nr. 5 (2009)