Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Da løven kunne flyve - og andre fortællinger fra Afrika


Beskrivelse


Bogen fortæller 32 spændende dyrehistorier fra den afrikanske myteverden. Omhandler ialt 18 forskellige dyr, som er afbildet i farvetegninger, og for hvert dyr findes desuden et udbredelseskort, biologiske facts samt en beskrivelse af udseende og levevis.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. mar. 1999

af

af

Jørgen Carlsen (skole)

d. 18. mar. 1999

I 1998 udkom første bindHyænehundens hævn, og her er andet og næstsidste bind i serien med afrikanske dyrefabler og legender. 30 fascinerende, humoristiske og ofte let ironiske historier samlet af forfatteren, der har levet det meste af sit liv på det store kontinent. Om Skildpadden, Sjakalen, Jordsvinet, Egernet, Honningøgen, Pythonslangen m.fl. Velskrevet, direkte og engagerende, og hver historie slutter med mange faktuelle oplysninger om det enkelte dyr. En smuk bog, hvis illustrationer har samme høje kvalitet som i første bind. Hvert dyr er karakterfuldt tegnet i en mørk akvarel, der dækker to sider. Desuden har hver historie et lille udsnit af akvarellen, samt en stemningsfuld sort/hvid tegning. Tegningerne taler deres eget stilfærdige sprog. Udmærket litteraturliste, samt fem sider der forklarer vanskelige ord og begreber. Bogen er i originaludgaven fra 1993, men historierne er eviggyldige og giver mange muligheder for at drage paralleller til menneskelivet. Det kan udnyttes i en formidlingssituation i folkeskolen, hvor bogen kan bruges på alle klassetrin, evt. i forbindelse med emner om Afrika, men den kan først selvlæses omkring 6.-7. kl., hvor interessen ikke er så voldsom. Med erfaringerne fra første bind i baghovedet er det lige så meget, måske mere en bog for den voksne læser.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. mar. 1999

af

af

Bente Nielsen

d. 18. mar. 1999

Andet bind i Nick Greaves fornemme værk med afrikanske myter og legender om dyr og mennesker foreligger hermed. Layoutmæssigt svarer det nøje til første bind Hyænehundens hævn - og andre fortællinger fra Afrika, 1998. Indholdsmæssigt bevæger det sig på samme fascinerende niveau og beretter 32 fortællinger om 18 forskellige dyr fra hele Afrika. Kendetegnet for fortællingerne i dette bind er, at de fleste handler om mindre og til dels helt ukendte dyr, som f.ex. serval, caracal og manguster. Men også dyr som fx hulepindsvin, egern, python, edderkop og kæmæleon er repræsenterede. Eventyrene, der er baserede på en mundtlig fortælletradition er skrevet i et velformuleret, intenst sprog. De er illustrerede med meget detaljerede og udtryksfulde farveakvareller samt mindre s/h tegninger af alle dyr. Illustrationerne giver sammen med faktafsnit og udbredelseskort en god viden om hvert enkelt dyr. Desuden findes litteraturliste og ordforklaringer. Bogen er en guldgrube, der kan læses fra 13 år og anvendes til oplæsning fra 10 år.



Informationer og udgaver