Bøger / skønlitteratur / dramatik

Danekvæg


Beskrivelse


Skuespil. Tre arbejdsløse ankommer til afklaringsstedet Jobmaskinen for at blive klar til arbejdsmarkedet igen. Groteske og foruroligende hændelser finder dog sted i denne samfundssatire, der med sort humor og overnaturlige elementer udstiller samfundets marginalisering af udsatte, ensomme mennesker. 5 roller (2 mænd, 3 kvinder), 6 scener/locations. Varighed: Ca. 1,5 time.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. maj 2013

af

af

Ann Luther Petersen

d. 17. maj 2013

Oplagt for mindre teatergrupper pga. lille antal medvirkende. Kan desuden indgå i tema-udstilling om arbejdsløshed og/eller udstødte i samfundet.

Jobmaskinen tilbyder arbejdsløse et afklaringsforløb, der gør dem parate til at blive del af samfundet igen. Henning, der griner hele tiden, skeptiske Louise og den unge Sara, der føler sig ensom og forkert, er stykkets tre ledige, som hurtigt opdager, at det ikke er et helt almindeligt eller ufarligt forløb, de skal igennem. De groteske og foruroligende øvelser ledes af vejlederen Søs, der selv undervejs udvikler et mystisk udslæt, hun desperat forsøger at skjule for sin chef, Lille Per. Stykket er en effektiv og meget samtidsrelevant satire over marginaliseringen af arbejdsløse i samfundet og de tiltag, der gøres for at bringe dem videre. Karaktererne Søs og Lille Per taler sammen på samme måde som deres navnefæller fra "Far til fire"-filmene, hvilket i denne kontekst bidrager til det absurde og stadig mere skræmmende univers. Stykket indeholder mange overnaturlige elementer, der tilfører satiren en mørk og uhyggelig dimension.

Stykket har sin absurde samfundssatire til fælles med Caroline Cecilie Mallings skuespil Stol på Alice, 2006, hvor hovedpersonen som arbejdsløs oplever en social deroute.

Stykket giver en anderledes og underholdende vinkel på arbejdsløsheds-problematikken og satiren rammer klokkeklart, selvom den er pakket ind i groteske, overnaturlige elementer.



Informationer og udgaver