Bøger / skønlitteratur / roman

Det første svar


Beskrivelse


Politisk thriller, der blander virkelige hændelser fra årene fra 1947-1986 med en fiktiv handling, hvor et hemmeligt selskab spiller en betydelig rolle i det overordnede politiske spil.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. juni 2011

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 16. juni 2011

Det er læsere af politiske thrillere som Davidsens eller Hesseldahls, der vil tage denne bog med hjem på forside og flapper alene, men der er også dele af den, der vil appellere til et publikum, der er interesseret i "hemmelige selskaber".

Birch, der oprindeligt er uddannet lærer, men som har en bred karriere i forskellige brancher bag sig, debuterer her med en meget stort anlagt thriller, der i sit oplæg leger både med genre og referencer. Bogen er bygget op omkring nogle virkelige hændelser fra perioden mellem 1947 og 1986, og det er forfatterens ambition at kæde dem sammen. Intentionen lykkes dog ikke, mest fordi de mange ideer ikke bliver afviklet overskueligt. Mange tråde løber ud i sandet, mens den bagvedliggende konspiration aldrig bliver vedkommende. Birch skriver i passager fremragende, og der er flere gode iagttagelser og pointer, men han forfalder ind imellem til et omstændeligt sprog, hvor især dialogen halter, og mange steder er det personerne, der skal tale handlingen frem, hvilket er med til at gøre det samlede indtryk langtrukket og uvedkommende.

Birch kan som nævnt i et vist omfang sammenlignes med Davidsen og Hesseldahl i intention, men den hemmelige loge og ikke mindst opbygningen af bogen omkring virkelige "dagligdags" hændelser er hans egne.

En ikke særligt vellykket debut, hvor forfatteren baserer handlingen på virkelige hændelser klippet fra aviserne i perioden fra krigens slutning og indtil 1986.


Weekendavisen

d. 10. juni 2011

af

af

Bo Bjørvig

d. 10. juni 2011