Med udgangen af middelalderen var Europa opdelt i stater eller politiske områder med fælles forankring i den romersk-katolske kirke, hvis kristendomsopfattelse og ideologi bliver den fremherskende overfor det muslimske, politisk centraliserede ottomanske imperium. Skabelsen af det danske rige skete som en integreret del af Europas historie måske allerede fra 800-tallet. I midten af 1100-tallet blev danernes område samlet til en stabil stat, der bl.a. var i stand til at indrive skatter og - i takt med at disse indtægter steg - at skabe f.eks. militære, politiske og juridiske institutioner. Omkring 1200 stod Danmark frem som et suverænt kongerige, der med tiden er blevet til nationalstaten. I denne bog ses på Danmark udefra, bl.a. fordi de fleste kilder i perioden er udenlandske, og der bringes ret fyldige kildecitater. I en velskrevet og godt argumenteret form gennemarbejder forfatteren tre vinkler på udviklingen: I periferien; Mod Europa og I Europa. På denne måde kommer han godt rundt om emnet, og denne Danmarkshistorie bliver et væsentligt bidrag til forståelsen af Danmark i den europæiske koncert. Der er afslutningsvis en omfattende kilde- og litteraturfortegnelse.