Bøger / faglitteratur til børn / leksika

Danmarks oldtid, leksikon


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Kirsten Larsen

d. 18. dec. 2018

Her er et lille leksikon, som indeholder artikler, der strækker sig fra jægerstenalderen 10.000 f.v.t. til og med vikingetiden. En stor mundfuld og lidt af en balancegang at udvælge de mestprægnante emner. Men valget virker trods den korte form ganske rimeligt og interessant. Artiklerne er en blanding af facts og abstrakte begreber enten beskrevet med få linjer eller en hel side. Derer en del 'se også' henvisninger trykt med sort samt henvisninger til de første fem bøger i serien Danmarks oldtid. Selv om bogen her er et leksikon specielt beregnet forbørn, virker den ikkeopremsende, men tværtimod som en appetitvækker og førstehandsorientering. Medvirkende er også et fint lay-out, god typografi og mange fotos og tegninger. Sidst er der Danmarkskort, som angiveroldtidsfund. Forfatteren har tidligere skrevet adskillige bøger om Danmarks oldtid: Flint - oldtidens vigtigste råstof 1990, Bronze-smykker og redskaber 1990 og Våben af jern 1990. Kan læses fraca. 12 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Jørgen Lund (skole)

d. 18. dec. 2018

Bogen er, som titlen siger, et leksikon med alfabetisk ordnede opslagsord om Danmarks oldtid og vikingetid. Bogen er tæt knyttet til de øvrige bøger i serien Danmarks oldtid, hvor den indgårsom bind nr. 6. Der er en del henvisninger til disse øvrige bind, men leksikon kan udmærket bruges enestående. Artiklerne er udmærkede og ret nemme at læse, men der er mange - måske også for mange- krydshenvisninger. Dog er bogen alt i alt et godt arbejdsredskab til historietimerne. Bogen er fuld af glimrende s/h illustrationer - tegninger og fotos. Dog er det nok lidt uheldigt, atCro-Magnon-mennesket og neandertaler-mennesket vises med samme tegning. Bogen indledes med en glimrende tidstavle og afsluttes af en række kort over Danmark i de behandlede perioder. Omslaget ergodt og fængslende.