Danmarks værste fængsel retter fokus mod den tid hvor Kastellets to krudttårne blev anvendt som midlertidigt fængsel. Vi er i 1817 og 30 år frem hvor de blev brugt oprindeligt for de fanger der var blevet husvilde efter oprøret i og afbrændingen af Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn i 1817. Tårnene lå ellers ubenyttede hen og blev hurtigt sat godt i stand, i hvert fald efter datidig målestok. Fængslet skulle imidlertid vise sig at være bidende koldt og fugtigt om vinteren med uopvarmede celler bag tykke mure og tilsvarende ulideligt varmt om sommeren. Der redegøres detaljeret for planlægning, bygningsmæssige ændringer, fangernes hverdag og vilkår, det tilknyttede embedsapparat m.v., og der tegnes således og nok ikke uventet et billede fra samfundets skyggeside i 1800-tallet. Dertil kan imidlertid så føjes lidt af et scoop, nemlig guldaldermaleren Martinus Rørbyes (1803-48) tegninger, hvoraf mange ikke tidligere har været offentliggjorte, af de indsatte. Bogen efterlader i øvrigt solide indtryk fra et samfund hvor brændemærkning, kagstrygning og andre umenneskelige strafformer ikke var ukendte, og hvor livsvilkår og -forløb determineredes ganske anderledes end i dag. Med sine skildringer undervejs af små hårde menneskeskæbner også en kultur- og socialhistorisk udgivelse der må kunne påkalde sig opmærksomhed i forskellige faglige og andre sammenhænge.