Hentig argumenterer i dette lange essay for, at dannelse er skolens hovedopgave. Han gennemgår nye og gamle definitioner på dannelse, og mener selv, at det er en villet form for at lade sig forme. Hans teoretiske udgangspunkt er Rousseau og Humboldts fri, individuelle selvudfoldelse og "life long learning"; med tråde tilbage til antikkens dannelsesidealer. Hentig opstiller seks målestokke for dannelse og forslag til, hvordan nutiden skole kan ændres. Han vil ikke skabe revolution i skolen. Han advarer mod skolens disciplinering, udvælgelse, pensumfiksering, karaktergivning og læseplaner, som skal gøre eleverne universitetsmodne. Mange temaer er genkendelige i Danmark, om end en god bid af bogen er præget af tyske forhold. Fagord, omstændelige ord og komplicerede sætninger gør bogen lidt vanskelig at læse, og læserkredsen må søges blandt lærere, pædagoger, skolebestyrelsesmedlemmer - skolefolk i det hele taget. Hentig (f. 1925) er pensioneret professor, tidligere leder ved en skole med alternative undervisningsformer i Tyskland.