Bøger / faglitteratur / billedværker

Danske træfærger - som vi så dem


Beskrivelse


Fotografisk billedværk med tekst om alle de danske træfærgers historie fra den allerførste bygget i Nykøbing Mors 1923-24 til de sidste få endnu ikke udfasede færger i trafik 2014.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. nov. 2014

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 24. nov. 2014

For første gang beskrives alle de danske træfærgers historie samlet - fra den allerførste bygget i Nykøbing Mors 1923-24 til de sidste få endnu ikke udfasede færger i trafik 2014. Til færgeentusiaster.

Et fotografisk billedværk med tekst om de 25 klassiske små danske træfærger. Færgerne var flotte eksempler på dansk skibsbyggerhåndværk, som kan beses i bogens mere end 250 illustrationer - heraf 4/5 i farver. En billedside der primært vægter atmosfære, hygge og skumsprøjt på de små vogndæk frem for gengivelsen af teknik og skibe. I teksten gives fx oplysninger om færgernes løbebaner og de forskellige overfartssteder gennem tiden, fra etablering til nedlægning på grund af broer eller overgang til stålfærger. Til sidst får man et spændende indkik i færgerne i deres otium, der typisk har været som eksklusive husbåde i København.

En bog der oser af atmosfære, saltvand og nostalgi fra tiden, hvor færger og ikke broer primært bandt landet sammen. Billedsiden er fremragende både som enkeltfotos og i indbyrdes sammenstilling. De mange færger er ramt på kornet gennem tiderne i typiske situationer i deres virke i lokalområderne. Personligt var jeg her allerede solgt ved indledningsafsnittet, hvor forfatteren virtuost formidler samtidsatmosfære fra sin egen barndom fra fælles oplevelsesture med faderen i bilen mellem de små færgeoverfartssteder.

Om de større danske færger fx: Færger og passagerskibe i DanmarkDanskernes færger og Danskernes færgerOm de større danske færger fx: Færger og passagerskibe i Danmark og .