Bøger / faglitteratur

Færgerne mellem Kalundborg og Samsø (Århus) : 1914-2014


Beskrivelse


Om færgeforbindelsen mellem Kalundborg og Samsø fra DSBs overtagelse i 1914 indtil ophøret med anløb af Kolby Kås i januar 2015.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. maj 2015

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 19. maj 2015

Samsø har haft fast færgeforbindelse til Kalundborg fra 1874, og helt indtil 1979 fortsatte ruten videre til Århus. For færge- og søfartsinteresserede.

Bogen omhandler perioden fra DSB's overtagelse af sejladsen i 1914 til ophøret af færgeforbindelsen via Kolby Kås på Samsøs vestside 2014. I begyndelsen blev passagerne roet fra skibet, men snart kunne færgen gå til kajs i Kolby Kås. Andre forbindelser mellem Kalundborg og Ballen på øens østside har haft en kort levetid. Men Ballen kom igen i spil i 2014, da Samsø kommune opførte en ny færgehavn. Ballen færgehavn blev taget i brug fra januar 2015 og indviet med færgen "Kanhave" på første tur til Kalundborg. Periodens færgehistorie er beskrevet med historier fra den daglige sejlads i fx isvintre og under krigen med redninger og havarier, ændring af anløbssteder og udvikling i billetpriser. Bogen afsluttes med teknisk beskrivelse af rutens historiske færger i perioden. Illustreret med fotos af færger og åsteder.

Et grundigt, rigt illustreret fagligt udtømmende, men også uhyre detaljeret værk om færgefarten til Samsø via Århus og Kalundborg. Statistikker, billetpriser, tal og detaljer helt ned til fx klokkeslæt og kartoffelkasser tynger ofte unødigt og skygger for de store linjer. Men bogen vil tiltale kærnemålgruppen, og de mange fotos står godt.

Af forfatteren også: Færgerne til Sejerø og NekseløMan sejler da til en ø. Om Samsø-forbindelserne bredt: Man sejler da til en øAf forfatteren også: Færgerne til Sejerø og Nekselø. Om Samsø-forbindelserne bredt: .