De dødes haver : den moderne storbykirkegård

Forf. har i flere år haft kirkegårdskultur som tværfagligt forskningsområde, og hendes bog er en både grundig og umiddelbart tilgængelig fortælling om skiftende tiders forhold til døden. Efter en oversigt over dødekult fra antikken til 1700-tallet skriver ALS fint om det sene 1700-tals natursyn og følsomhed, der fandt sit totaludtryk i havekunsten og fik stor indflydelse på nytænkning omkring gravpladser. Hovedemnet er dog 1800- og 1900-tallets storbykirkegårde, som ikke mindst blev anlagt ud fra erkendelse af sundhedsfaren - foruden stanken og en uærbødig omgang med lig - ved begravelser inde i kirken eller nødtørftig nedkuling lige uden for. Resultatet blev store kirkegårde (uden kirke) i byernes udkant, og en af modellerne var Père Lachaise i Paris, der var tænkt som de dødes have og på sin vis også blev de dødes by med mange besøgende - ligesom f.eks. den københavnske Assistens. Fra 1900-tallet sættes især fokus på Skogskyrkogården ved Stockholm og Mariebjerg ved Kbh., som på hver sin måde var banebrydende. ALS bevæger sig godt rundt mellem havekunst, arkitektur, kulturhistorie, kunsthistorie etc. og får en spændende sammenhæng ud af et stort stof, krydret med citater, fine ill. og personlige betragtninger. Omfattende litteraturliste.

Læs hele vurderingen