Bøger / faglitteratur

De duelige bestyrelsesmedlemmer : kendetegn, arbejdsmetoder og resultater


Beskrivelse


Introduktion og gennemgang af metoden Board Ground Zero der skal bruges til at fastlægge bestyrelsens arbejde, bidrag og muligheder for at skabe værdier til virksomheden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. dec. 2015

af

af

Jytte Bræmer

d. 8. dec. 2015

Grundig introduktion til en metode, der sætter et nyt lys på den professionelle bestyrelses arbejde og sætter den i stand til i højere grad at lede og være værdiskabende for virksomheden. For bestyrelsesmedlemmer.

Forfatteren er direktør i Board Governance, et firma der sælger undervisning og konsulentydelser til bestyrelser. Bogen gennemgår grundigt hele tænkningen bag deres koncept og gennemgår en meget systematisk metode til at skabe en bestyrelse, der ikke bare er direktionsdrevet og udelukkende varetager en kontrolfunktion. En kontrolfunktion skaber ikke i sig selv vækst og forretningsudvikling. Det er nødvendigt at have et arbejdsgrundlag, der beskriver arbejdet, forudsætninger, succeskriterier og prioriteringer. Første indledende halvdel sætter spørgsmål ved de gængse bestyrelsesmedlemmers kompetencer, tid og motiver til at varetage det arbejde, det er at sidde i en bestyrelse. Bestyrelsesarbejdet er en ledelsesfunktion, der skal tages seriøst og ikke blot en pensionisttjans. Det kræver tid, kompetence og lyst til at lede aktivt.

Bogen er en beskrivelse af det produkt, som firmaet sælger, men det er en grundig, gennemarbejdet og velskrevet bog, der sagtens kan bruges helt selvstændigt. Det er et meget velegnet arbejdsværkstøj til enten en ny bestyrelse, eller blot en, der gerne vil sadle om og arbejde anderledes.

Kan sammenlignes med den nyligt udkomne Når bestyrelsen skaber værdi, men den aktuelle bog følger et helt bestemt koncept.