Bøger / faglitteratur til børn

De dybe oceaner


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Poul Wibbert Esberg

2008

Bogen er til selvlæsning for 12-15-årige og kan anvendes i forbindelse med emnearbejder som en bred introduktion og som inspiration.

Bogen er både en generel indføring i emnet oceaner, havstrømme, vandets kredsløb såvel som den har en beskrivelse af, hvordan mennesket er nået dybere og dybere ned i verdenshavene. Derfor fokuseres der i høj grad på pionerer og deres fartøjer, fra dykkerklokke til batyskaf og vores dages bemandede og ubemandede dykkerfartøjer. Der er også eksempler på dybhavets unikke livsformer og livsbetingelser. Det pointeres, at det sidste "bounty-område" på Jorden også er påvirket og truet af menneskets gøren og laden. Fotos, skematiske tegninger, faktabokse og kort er udmærkede, og teksten, som anvender ganske mange fagudtryk, er informativ og giver et godt overblik. Der er gode fakta- og statistiksider, et udvalg af hjemmesider og litteratur samt en fyldig ordliste.

Der er mange bøger om emnet, men ikke mange for målgruppen i de sidste par år. Delvist overlappende er Mørkezonen fra 2006, som dog mangler de mere overordnede beskrivelser af oceanerne. Disse findes til gengæld i et utal af bøger.

En udmærket, informativ bog, der dækker bredt og som på fin vis supplerer den store mængde af bøger om emnet.



Informationer og udgaver