Forfatteren er journalist og bosat i Frankrig efter at han i 1979 blev dødsdømt af det nye præstestyre i hjemlandet Iran. Siden har han besøgt Iran en gang incognito for at finde stoffet tilden lille roman, der fortæller den sørgelige historie om Soraya Manoutcheri - en kvinde i en iransk landsby, 35 år, mor til ni børn, der ud fra vage begrundelser anklages for utroskab og dømmes tilstening uden for landsbyen, hvor hendes mand, far og brødre er de første til at kaste for om aftenen at markere deres maskuline overlegenhed ved at feste og more sig. - En grum case-story, derfortæller om kvindeundertrykkelse, men også at det i landene i den nære orient kan blive nok så svært at omstille sig til en mere moderne livsstil - hvor menneskerettigheder, også for kvinder, eren selvfølge. Romanen her er let læst, sat med flot typografi, men også absolut forstemmende læsning, fordi man med titlen for øje ved, hvor det bærer hen med den stakkels Soraya. Og fordi der ertemmelig storsandsynlighed for at tilsvarende historier udspiller sig i pæn mængde ikke bare i Iran, men også i nabolandene.