Amerikanske Suzanne Cleminshaw er et nyt og underholdende bekendtskab i mellemklassen. Hendes roman De store ideer foregår i Ohio i sommeren 1973 og handler om 13-årige Haddies forsøg på at forstå verden og sig selv. Forældrene er bortrejst, og Haddie er alene med husholdersken (der lider af ulykkelig kærlighed), bedstemoren (der sværmer for østlig livsvisdom), den 16-årige balstyrige ven Louis og hans franske mor (der underviser i etikette). Haddie og Louis er belæste og vidende, og inspireret af hinanden og alle deres bøger har de mange mærkelige forehavender. Haddie er opkaldt efter sin for længst afdøde søster. Søsteren døde, da hun var 13 og under uopklarede omstændigheder. Haddie og Louis finder ud af, hvordan søsteren egentlig døde, og i nogle voldsomme slutscener mister de begge deres uskyld for evigt. Bogen som sådan er velskrevet og underholdende, om end den er lige lovlig lang i spyttet med alle sine indskud og opremsninger: Haddie er i gang med at gennemtyre encyklopædien (hun er kommet til A), og hun er ikke bleg for at referere, hvad antikken og middelalderens filosoffer mente om dette og hint, og i et forsøg på at sætte verden i system udarbejder hun lange lister over de særeste ting (f.eks. skygger og døre).