Denne bog er til de læsere, der holder af skildringer af interessante skæbner.
Det er forfatterens debut, hun er som hovedpersonen født og opvokset i Barcelona, men flyttede til Holland, og bogen er skrevet på hollandsk. Historien har skikkelse af en ung kvindes arbejde med at finde sandheden om sin baggrund. Hun hedder Laura og arbejder i en personaleafdeling og beskæftiger sig derfor primært med andre menneskers liv. Laura ser tilbage på sit eget liv og en barndom i de sidste år af Francos styre, og hendes forældre har en filosofi, der bl.a. betyder, at hun og hendes søster aldrig får fortalt eventyr. De betragtes som løgne, og der bliver heller aldrig taget fotografier. Pigerne lærer istedet at lave "tankefotografier" af erindringsværdige ting. Nu er Laura i tvivl, hvad husker hun? Hvad er sandt? Ved starten køber Laura en notesbog, kun til løgne, og blandet ind i hendes beretning er anbragt historier, hvor hun symbolsk mister finger efter finger. Laura mangler nemlig en finger, og lider under det som et handicap. Til slut får hun dog forklaringen på fravær af både fotografier og finger og finder en ro ved sandheden.
Eneste roman, jeg kommer til at tænke på her, er Muñoz Molinas Månevind, mest på samfundsmæssig baggrund og erindringsstemning.
Symbolikken kan forvirre lidt, men slutbillederne fra miljøet i Franco-Spanien er faktisk spændende og samler historien fint.