Bøger / faglitteratur / øvelser

De syv spirituelle love i yoga : en praktisk vejledning i at helbrede krop, sind og ånd


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. aug. 2005

af

af

Carsten Nørby Sørensen

d. 8. aug. 2005

Endnu en spirituel "gør det selv-guide" fra den flittigt skrivende Chopra, der her skriver sammen med en kollega udi det spirituelle, David Simon, som også er direktør og medstifter af "The Chopra Center". Chopra har høj status i spirituelle og alternativt orienterede kredse. Også i Danmark er han meget læst og efterspurgt. I den nye bog følger han op på to andre bøger med såkaldte spirituelle love. De er fra 1995 De syv spirituelle love for succes og fra 2000 De syv spirituelle love for forældre. Bogen er et blend af praktiske øvelser, yogastillinger, åndedrætsøvelser og meditationsøvelser. Den redegør for filosofien bag yoga udfra de teoretiske rammer beskrevet af 2 kendte yogier, Shankara og Pantanjali. Og opstiller altså som titlen lover 7 spirituelle love for yoga, der tager udgangspunkt i de 7 love for succes, Chopra altså har skrevet om i en tidl. bog. I den nye bog lyder det bl.a. "Øvelse i yoga er øvelse i livet. Succes i yoga forsyner os med en skabelon til succes i livet". Lovene knyttes praktisk for udøvelsen til hver sin ugedag. Her er love om at give og modtage, om karma, intentioner og ønsker, og loven om dharma (formål i livet). Bogens træningsprogram illustreres af s/h fotos. Dejlig tilgængelig afmystificerende yoga-guide, kan bruges både af den som endnu søger sin første lotusstilling og de mere øvede.