Bøger / skønlitteratur til børn / roman

De tre prøver


Beskrivelse


13-årige menneske, Olivia, og vampyr, Ivy, har fundet ud af, at de er enæggede tvillinger. Nu vil de finde ud af, hvem der er deres biologiske forældre, og Olivia må bevise sin loyalitet overfor vampyrsamfundet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. maj 2010

af

af

Elin Søborg

d. 27. maj 2010

Dette er 3. ud af i alt 4 bind i serien Min søster, vampyren. Da handlingen løber over alle 4 bind, skal de læses i rækkefølge, og det primære publikum er de 10-14-årige læsere af serier for piger.

De 13-årige enæggede tvillinger Olivia og Ivy, den ene menneske og den anden vampyr, begynder at lede efter deres biologiske forældre med overraskende resultat, og da Franklin Groves toneangivende vampyrer finder ud af, at Olivia kender til deres eksistens, må hun underkaste sig 3 prøver. Der er mere søster-, veninde- og pigeaktiviteter i handlingen end egentlig action, men målgruppen vil uden tvivl føle sig underholdt af det ufarlige vampyrunivers og tiltalt af det lyserøde omslag. Sproget er velformet og let at gå til, og personerne lidt skabelonagtige.

Der er gang i vampyrfortællingerne for øjeblikket. Denne serie henvender sig til et lidt yngre publikum end Stephenie Meyers og bevæger sig på det mere ufarlige plan, minder i virkeligheden mere om de traditionelle triviserier for piger i mellemgruppen.

En hurtigt læst og pænt underholdende triviserie for piger. Der vil uden tvivl være et publikum til den i bibliotekerne, men den vil ikke nå Stephenie Meyer-bøgernes succes.