Bøger / skønlitteratur til børn / roman

De ydre vande


Beskrivelse


Fantasy. Spændingen er i top, når vi følger Asa og Rollos rejse, for at finde Ragni, og måske senere deres forældre som er blevet taget af den onde troldmand Flod.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Boy Olesen

2008

Målgruppen for denne bog vil typisk være fra ca. 3. kl. altså ca. fra 10 år og opefter. Bogen er velegnet såvel til selvlæsning som gruppelæsning.

3. bind af ialt 4 om Det Sunkne Kongerige. Et godt ikke for svært sprog indeholdende mange beskrivende tillægsord, danner sammen med bogens udtryksfulde mørke tegninger, rammen om denne spændende fantasyroman. Der er spænding fra side 1, hvor vi følger Asa og Rollos rejse til troldmanden Ragni, som ved at Asa og Rollos forældre, Kong Sigurd og Dronning Stjerne, stadig er i live. Undervejs møder de mange udfordringer, banditter, øglemænd, et skelet i bur, den sorte ballon, grå fugle med katteansigter, en spøgelsesagtig hvid edderkop og havmonsteret Urm. Rollo og Asas evne til at kunne forvandle sig til fugl og fisk, bliver også prøvet. Bogen indledes med et lille resume af bind 1 og 2, som gør at man godt kan få en god oplevelse af kun at læse bind 3. En bog som vil blive revet væk fra hylderne af såvel drenge som piger.

Der er skrevet flere fantasybøger for denne målgruppe, bl.a. i forlagets fantasy-serie, som denne bog er en del af, alligevel er der rigelig plads til denne.

Spændingskurven stryger straks til tops, og den bliver deroppe. Velskrevet og med alle genrens karakteristiske træk fra øglemænd til grå fugle med katteansigter. Der vil være mange læsere til denne bog, og mange der glæder sig til sidste bind.



Informationer og udgaver