Den 22. december

For læsere af ny dansk litteratur. Lidt anonymt omslag, og en forfatter der nok ikke umiddelbart vækker genkendelse, gør at bogen kræver aktiv formidling.

Parbo har tidligere udgivet to romaner hvor han ikke ueffent dissekerede hverdagslivet ved at udsætte de medvirkende for en form for eksistentiel krise. Samme spor fortsætter han i sin nye bog, hvor hovedpersonen Frank synes at have fundet lykken da han d. 22. december udnævnes som ny leder af musikskolen. Det skal dog vise sig at være en rigtig uriaspost, for i løbet af bare de første par uger kommer han ud for en række uheldige situationer. Han kommer bl.a. i lidt for tæt kontakt med en elev som derefter afpresser ham, modtager trusler fra en tidligere ansat, og så er der problemer på hjemmefronten med en psykisk ustabil kone. Frank føler sig forfulgt og mystiske ting begynder at ske omkring ham. Skeletterne vælter ud af skabet og måske skal løsningen findes i en hændelse for mange år siden? Bogen er let at læse og har et godt tegnet persongalleri. Den er ganske spændende, og som læser føler man med den hårdt prøvede Frank og interesserer sig for hans skæbne.

Kan sammenlignes lidt med Jungersens Undtagelsen, 2004. I forhold til Parbos tidligere udgivelser er der klogeligt skåret lidt ned for detaljerigdommen, men flowet forstyrres dog stadig af lidt mange detaljer.

Parbo har begået en velskrevet skæbneroman, med et nærmest kafkask tilsnit, der pga. detaljerigdommen desværre taber pusten lidt til sidst.

Læs hele vurderingen