Musik / rock

Den bedste dag


Anmeldelser (5)


Gaffa [online]

d. 27. sep. 2014

af

af

Jan Opstrup Poulsen

d. 27. sep. 2014

"Den Bedste Dag er en blanding af en gang heftig garagerock og en mere flydende syrerock, der lægger sig i sporet fra Spids Nøgenhat. Det med syrerocken ligger ikke The Sandmen helt fjernt, men de vinder ikke det store ved at vende sig mod den mere improviserende form. Her har melodierne en tendens til at løbe af sporet. Det er til gengæld ikke tilfældet, når de stiller op i stærkeste opstilling som et utilpasset rockband. Med tempo og struktur i sangene er The Sandmen uovertrufne som i albummets perle Udkantsdreng. Den slags sange er der bare for få af på Den Bedste Dag".


Lydtapet

d. 29. sep. 2014

af

af

Jens Christensen

d. 29. sep. 2014

"Her fortsætter de med at blande deres blues baserede rock med de eksperimenterende krautrock tendenser, der for alvor gjorde deres indtog hos The Sandmen midt i sidste årti. Dette afspejles desværre også i den unødvendigt mudrede lyd. Det gør andre bands bedre end dem, som det svævende og trættende titelnummer er et prima eksempel på. Lidt bedre går det, når arrangementerne bliver mere rigide, hvilket heldigvis allerede sker på det efterfølgende nummer, "Det Gyldne Øje"".


Jyllands-posten

d. 30. sep. 2014

af

af

Peter Schollert

d. 30. sep. 2014

"Denne gang går The Sandmen (...) nærmest planken ud ved at udgive et album, hvor Allan Vegenfeldt synger danske tekster, der virker meget påvirket af 1970' er-socialrealisme og Steppeulvenes sære poesi fra 1960' erne. Et problem er, at Vegenfeldts vokale arbejde virker en anelse fjernt i lydbilledet, en anden problemstilling er, at han ikke virker tryg ved de danske ord. Musikken veksler mellem det kolde, det rockende og det mere omfavnende varme. Men numrene fremstår aldrig for alvor troværdige".


Berlingske tidende

d. 1. okt. 2014

af

af

Lars Rix

d. 1. okt. 2014

"»Den bedste dag« er et fantastisk album. Ni tætpakkede og let antændelige rocknumre, der hver især overrasker, rykker og river lytteren rundt. Der er noget organisk og nærværende over dette udspil. Allerede på første nummer, »Den Bedste Dag«, hører man den gennemgribende lyd af garagerock, som er The Sandmens nye pejlemærke. Tryllet frem i samarbejde med den svenske producer Kalle Gustafsson Jerneholm, der er tidligere bassist og sangskriver i The Soundtrack of Our Lives og har produceret for en lang række navne som José González, 22 Pistepirkko og Håkan Hellstrøm".


Politiken

d. 3. okt. 2014

af

af

Kim Skotte

d. 3. okt. 2014

"Åbnings-og titelnummeret 'Den bedste dag' er et lidt tamt rocknummer. Sangen tager afsked med en døende og er ærlig, indtrængende og alvorlig - men løfter sig ikke mange millimeter. The Sandmen er på godt og ondt ikke U2. 'Det gyldne øje' er til gengæld en slemt syret sag om det gyldne øje »fra strålen i min rygrad til øjnene og ud«, der giver lyst til at krybe i ly under nærmeste spidse nøgenhat. Men på 'Udkantsdreng' finder The Sandmen i selve titlen en mundret rocknøgle, der med et hårdt sug og en musikalsk hilsen til Joy Division spænder sangen ud over årtierne og planter den i en dansk nutid. Midt i omvæltningerne har The Sandmen klogt nok haget sig fast i en gammel Stones-rille, og det Stones-søvnige ' Nørreport' rammer durk i byens rockhjerte".