Den dag vi blev frie

Llambias nye roman indeholder i forhold til Rådhus, 1997 en mere traditionel fortælleteknik der muligvis kan tiltrække flere læsere. Stilen er fabulerende og med postmodernistiske stilelementer iblandet en mindre spændingshistorie, hvor hovedpersonerne skal opklare hvorfor alting pludselig forandrer sig. Vi befinder os i København hos hovedpersonen, Amalie og barnet som de slet og ret kalder det, hvor gaflerne pludselig bliver toforkede og bogstaver forsvinder fra bøgerne. Dette skal selvfølgelig opklares og hertil hjælper fuldmægtigen og reklamemanden Tore-x. Herefter panorerer tre sideløbende historier og vanvittige indfald forbi læserens øjne uden at Llambias mister tråden. Hovedpersonerne lever muligvis i en kopiby, parcelhusenes inventar er ens, gamle venner er kopier, aviserne skriver sig selv, vejnettet fører biler rundt i ring osv. Det er primært bogens sorte humor, fantasifulde historier og det stilsikre sprog der holder læsningen i gang. Bl.a. er hovedpersonens indre monologer af hengemt raseri simpelthen fremragende skrevet. Llambias inspirationskilder må bl.a. være Austers New York trilogien , Stefano Benni, Copeland eller Vonnegut og til læsere af disse forfattere kan man udmærket anbefale Llambias nye bog.

Læs hele vurderingen