For studerende på litteraturfag og andre med passion for litteratur og sans for skæve vinkler. Den kan helt sikkert blive et hit til opgaver på gymnasieniveau og opefter.
Ja rigtigt, det er titlen på Suzanne Brøggers klassiker fra 1975 (ny udgave 2009), som har haft stor betydning, både litterært og i kønsdebatten. Llambías har ikke blot opkaldt sin nye bog efter Brøggers, han har gentaget kapiteloverskrifter, dele af teksterne og omslaget (blot i sort og med sig selv i fotoramme, iført brøggersk øjenmakeup, pelscape og hat med slør). Inde i teksterne kommer hans egne tekster som fragmenter eller større helheder. Dermed bliver hans bog et nutidigt bud på spørgsmål om køn, identitet og tekst. Kan Llambías' bog stå selv som værk? Ja den kan. Men den kan mere end det: Den går i dialog med Brøggers tekster, både når teksten ændres eller er uændret. Dermed inkluderer den nutid og historie, forfatterens eget værk og andre værker samt sammenhængen mellem forfatter og værk. Det kunne være blevet fortænkt, men det er blevet både spændende og originalt.
Bogen indskriver sig i ny litteraturs brud med vante forestillinger om tekst, ophav, form, køn og identitet som hos så forskellige forfattere som fx Claus Beck-Nielsen, Lars Frost og Llambías selv, men den rækker som sagt samtidig tilbage i tid og bliver dermed ret unik.
Spændende litterært eksperiment, som er en aktuel kommentar til køn og identitet men samtidig fungerer nærmest interaktivt med andre tekster, tider og værker.