Bøger / faglitteratur / litteraturanalyser

Den danske krimi : nedslag i den danske krimi gennem de sidste 50 år


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. feb. 2010

af

af

Torben Wendelboe

d. 12. feb. 2010

Værket henvender sig bredt til alle med interesse for den danske krimi, som den udfolder sig i såvel romanform som i tv-serier.

Frank Egholm Andersen understreger med undertitlens begreb "nedslag", at hans værk ikke er den fuldkomne historie om periodens krimier, og på den måde kan man undvære en genreskaber som Wilkie Collins i den historiske tilgang til krimiens opståen og en publikumstræffer som Anna Pihl i gennemgangen af tv-krimien. Men ellers får man en fint dækkende oversigt over de tidlige forsøg fra Blicher og Rosenkrantz over Else Fischer og Helle Stangerup til dagens danske scene med politiromanen, den hårdkogte krimi, spionroman og femikrimien, der jo fylder meget her og nu. Tv-krimien følges fra Panduros klassiker Ka' De li' østers til DR's nye hits med Forbrydelsen, både 1 og 2. Teksten er bredt tilgængelig, og bogen har et indbydende layout, der gør den fortrinlig som navnlig introduktion til sit emne. Rigt illustreret, litteraturfortegnelse, personregister.

Egholm Andersen har tidligere udsendt Den nordiske femikrimi, 2008, og værket kan fuldt ud anvendes som denne - og fx fint i samspil som en dansk pendant med den nyligt udkomne En verden af krimier, 2010, om krimien internationalt set.

Et indbydende og letlæst værk om den danske krimihistorie fra de seneste 50 år med såvel historie som aktualitet i analyser og fremstilling.


Berlingske tidende

d. 20. aug. 2010

af

af

Mette Strømfeldt

d. 20. aug. 2010


Standart

Årg. 24, nr. 2 (2010)

af

af

Anton Koch-Nielsen

Årg. 24, nr. 2 (2010)