Bogen henvender sig til filosofi- og teologiinteresserede på et meget avanceret plan.
Løgstrup er blandt forrige århundredes væsentligste danske teologer. Hans doktorafhandling udkom i 1942. Altså 14 år før gennembruddet med Den etiske fordring , 1956. Selvom han var teolog, kendes han især for værker om etik, æstetik, erkendelsesteori, videnskabsteori, sprogfilosofi, metafysik og religionsfilosofi. I doktordisputatsen anes dette samt hans inspiration fra bl.a. Heideggers version af fænomenologien. Disputatsens overordnede tema er forholdet mellem teologi og erkendelsesteori, eller teologiens befrielse fra de erkendelsesteoretiske bånd. Udgangspunkt er et opgør med den ikke særlig kendte filosof Schuman og inspireret af Rehmke. Disputatsen inddrager også mere kendte som Carnap, Kant, Luther og Heidegger. Bl.a. om subjekt-objekt-forholdet, gudstro og den jødisk-kristne livsforståelse. Kringlet fagsprog med mange noter. I et 60 siders efterskrift forklares værket, forhistorien og betydningen for Løgstrups videre forfatterskab.
Førsteudgaven udkom i 1942. Revisionen bygger på Løgstrups egne, ikke udgivne senere rettelser, udeladelser og tilføjelser. En væsentlig del af bogen findes i en helt anden version. Den nærmest sammenlignelige litteratur er vel mest Løgstrups øvrige produktion, og her har denne disputats mest forskerinteresse.
Et væsentligt kildeskrift til forståelse af Løgstrups tidligste forfatterskab.